Et nyt år betyder mange ting.
En ny side i kalenderen, en trist og lang januar, mulig sne på grund af vinteren.
Og med et par års mellemrum også forhandlinger, der har indflydelse på danske lønmodtageres hverdag og økonomi.
I starten af året gik overenskomstsforhandlingerne på det private arbejdsmarked nemlig i gang, og selvom det i første omgang "kun" er forhandlinger på vegne af 230.000 medarbejdere, er der op mod 850.000 lønmodtagere, der følger spændt med.
Traditionelt set sætter de første aftaler nemlig rammen for de kommende aftale - og lønmodtagerne kan godt glæde sig, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard.
Pæne lønstigninger i horisonten
Overvismanden sagde i starten af året til TV 2, at deres vurdering på et tidspunkt var, at lønnen for private lønmodtagere vil udvikle sig med cirka tre procent om året de næste år.
De pæne lønstigninger er ikke mindst drevet af en historisk lav ledighed, og at mange brancher skriger på flere hænder.
Det gør det til lønmodtagernes marked.
Men med en inflation på over 10 procent i perioder de seneste år, lyder tre procent måske ikke af så meget. Det vil det imidlertid være, da Det økonomiske Råd forventer en inflation på 1,5 procent set over 2025.
Aftaler nærmer sig
Hvis alt går efter planen, vil parterne i løbet af februar indgå en række aftaler om nye overenskomster, såkaldte forlig. Industriens område lander typisk først.
Det kaldes også "gennembrudsforliget" og sætter tonen for de følgende aftaler.
Hvis parterne som ventet er nået til enighed, sendes forslagene ud til arbejdsgivere og -tagere, hvorefter de så skal igennem en afstemning om, hvorvidt aftalen kan godkendes.
Hvis der stemmes ja over hele linjen, træder de nye overenskomster i kraft. Hvis et flertal hos en af parterne stemmer nej, kan det imidlertid resultere i konflikt, hvor medarbejderne strejker, eller arbejdsgiverne lock-outer de ansatte.
