I 79 kommuner steg indkomsterne for kommunens typiske borger mindre end inflationen i 2023. Det gælder for eksempel i alle jyske kommuner.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik.
Analysen kortlægger udviklingen i danskernes disponible indkomst – det vil sige indkomsten efter skat – på tværs af landets kommuner i 2023. Indkomstopgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
Den typiske borger i kommunen vil sige den borger, der har indkomsten på medianen. Stiller man alle kommunens borgere op på en række fordelt efter størrelsen på deres indkomster, udgør den person, der står lige præcis i midten af rækken, medianen.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
”Den geografiske ulighed fortsætter med at stige. I det seneste år skete det i en sådan grad, at det stort set kun var i hovedstadsområdet, at den typiske borger oplevede en indkomstfremgang, der var højere end inflationen,” siger chefanalytiker i AE, Sune Caspersen.
Uligheden er steget mærkbart i særligt tre kommuner
Udviklingen for den typiske borger i hver kommune står i kontrast til udviklingen målt på gennemsnittet. Gennemsnitsdanskeren oplevede faktisk en real fremgang i 2023, men denne fremgang er båret frem af en lille gruppe danskere med meget høje indkomster.
I 81 kommuner var væksten på gennemsnittet større end på medianen. For hovedparten er der dog tale om en forskel på få procentpoint.
Men tre kommuner skiller sig særligt ud. Her var den gennemsnitlige indkomstfremgang mindst 10 procent, mens udviklingen for den typiske borger i kommunen var negativ. Det drejer sig om kommunerne Billund, Vejen og Gentofte.
I Billund Kommune har den typiske borger målt på medianen haft en tilbagegang i sin inflations-korrigerede indkomst på 1,0 procent. Det er en større tilbagegang end det tilsvarende tal på landsplan. Alligevel har kommunen haft den største gennemsnitlige vækst i indkomsterne på 43,9 procent.
Der er altså en forskel fra den gennemsnitlige indkomststigning til tilbagegangen i medianindkomsten på 44,1 procentpoint i Billund Kommune. Kun i Vejen Kommune har man haft en stigning i uligheden internt i kommunen i samme grad med en forskel på 44,0 procentpoint, mens den ligger på 10,0 procentpoint i Gentofte Kommune.
”Tallene viser, at der i nogle enkelte kommuner er sket et stort skred i uligheden. Når udviklingen i den gennemsnitlige indkomst er meget høj, mens den typiske borger har haft en real nedgang i sin indkomst, betyder det, at der er en mindre gruppe af rige personer i kommunen, der virkelig er trukket fra i toppen. Det vil typisk være udbytter, aktie- og kapitalafkast, der driver indkomstfremgangen blandt de rigeste,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
Den høje inflation i 2023 betød, at den typiske dansker led en real nedgang i indkomsten efter skat. Når indkomsten korrigeres for inflation, omtales det som den reale indkomstudvikling.
I 79 kommuner gik realindkomsten tilbage for den typiske borger i kommunen, mens gennemsnitsindkomsten i langt de fleste tilfælde udviklede sig mere positivt.
Ikke en eneste kommune i Jylland oplevede real indkomstfremgang for den typiske borger i 2023. I hovedstadsområdet var der derimod et større antal kommuner, hvor den typiske borger oplevede real indkomstfremgang.
Tre kommuner skiller sig ud med meget høj indkomstvækst målt på gennemsnittet, men ikke på medianen, der afspejler den typiske borgers indkomst. I kommunerne Billund, Vejen og Gentofte voksede gennemsnitsindkomsten med mindst 10 procent. i 2023, mens den typiske borger på medianen oplevede en real indkomsttilbagegang. Det skyldes, at få personer med meget høje formueindkomster trak gennemsnittet i vejret.
Grafik: AE
