Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Steg voldsomt i 10'erne: Nu vælger færre at have en lønsikring

Penge og økonomi

10/07/2024 12:56

J. Bøgen

Udviklingen skyldes formentlig de gode muligheder på arbejdsmarkedet, vurderer forsikringsbranchen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2023 var der 362.000 danskere, der har en lønforsikring.

Det er et lille fald på 10.500 personer siden året før, viser ny statistik fra F&P.

"Der har aldrig været så mange danskere i beskæftigelse, og arbejdsløsheden er lav. Det er nok den væsentligste årsag til, at lidt færre har forsikret sig mod fald i indkomst ved arbejdsløshed. Nedgangen skal dog ses i lyset af, at der gennem de seneste 15 år har været en stor stigning i antallet af lønsikringer," siger Thomas Brenøe, forsikringsdirektør i Forsikring & Pension.

Særligt under coronapandemien med den højere økonomiske usikkerhed var der en stor stigning i antal forsikrede.

Dagpengeændringer spiller ind

De seneste tre år er antallet af forsikrede dog faldet lidt hvert år. Samtidig er der sket justeringer på dagpengeområdet, som kan have betydning for udviklingen.

"Ud over et arbejdsmarked i topform så skal faldet måske også ses i lyset af, at man fra politisk side har forhøjet dagpengesatserne for dem, som har haft en længere tilknytning til arbejdsmarkedet," fortæller Thomas Brenøe.

Som med alle andre forsikringer skal man dog tegne forsikringen, før uheldet er ude, påpeger han.

"Når risikoen for ledighed opleves som lav, så mindskes efterspørgslen efter lønsikringer. Lønsikringen kan dog være et rigtig godt supplement til den offentlige arbejdsløshedsforsikring, så der er fortsat en stor gruppe af danskere, der har en forsikring og dermed har en større økonomisk tryghed, hvis uheldet er ude, og man mister jobbet," siger Thomas Brenøe.

Fakta om lønsikring

Mange lønsikringer er kollektive og tegnes gennem fagforeninger og a-kasser.

I nogle tilfælde er de obligatoriske for fagforeningens medlemmer, og i andre tilfælde er det et frivilligt supplement.

Lønsikringen sørger typisk for, at man sammen med dagpengene kan få op mod 90 procent af den hidtidige løn.

Graf: Forsikring & Pension

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.