Hun en tredjedel af alle butikstyverier i hovedstaden bliver anmeldt. Foto: Shutterstock
Hun en tredjedel af alle butikstyverier i hovedstaden bliver anmeldt. Foto: Shutterstock

124 gange om dagen sker denne type forbrydelse, men kun en tredjedel bliver anmeldt

Politi

18/07/2022 11:08

J. Bøgen

Omfanget er langt større, end Dansk Erhverv havde regnet med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

124 gange om dagen bliver der nuppet ting fra butikkerne rundt om i landet.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Der er imidlertid store regionale forskelle. København har nemlig den tvivlsomme ære af at være på førstepladsen over tyverier på landsplan.

Faktisk sker der næsten dobbelt så mange tyverier i hovedstaden som gennemsnittet for resten af landet, men udfordringerne stopper ikke her.

For en ting er, at der er masser af tyverier, men det er faktisk kun en tredjedel af dem, der overhovedet bliver anmeldt til politiet.

Resultat: Tyvene kan uden konsekvenser fortsætte med deres ulovligheder.

Dansk Erhverv: Det står værre til, end vi havde regnet med

Ifølge tal fra Danmarks Statistik anmeldte de danske virksomheder i alt 15.342 butikstyverier til politiet i 2021. Der gemmer sig dog et stort mørketal.

Derfor valgte Dansk Erhverv at spørge sine medlemmer i detail- og engrossektoren, og derudfra kan de vurdere, at der i 2021 fandt omkring 45.000 butikstyverier sted på landsplan.

"Det står værre til, end jeg regnede med. Jeg havde forventet, at cirka halvdelen ikke blev anmeldt, så det er en overraskelse," siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Henrik Sedenmark, til TV 2 LORRY.

Dansk Erhverv ønsker at få et præcist indblik i omfanget af butikstyverier for at finde ud af, hvordan man kan komme problemet til livs.

"Nu kan vi for første gang få en reel indikation af omfanget, og dermed har vi også et bedre grundlag at stå på, når vi sammen med relevante aktører, som for eksempel politiet, skal arbejde med at nedbringe antallet," forklarer Henrik Sedenmark.

Skal bruge for mange ressourcer på anmeldelser

Undersøgelsen viser, at kun 30 procent af virksomhederne er helt enig eller overvejende enig i, at de anmelder flere butikstyverier i dag end for tre år siden.

På dette område har Dansk Erhverv ikke nogen tal fra tidligere at sammenligne med, men Henrik Sedenmark mener, at svarene vidner om en række udfordringer.

"Mange har en oplevelse af, at det ikke tjener et formål at anmelde. Her kunne politiet godt komme på banen og kommunikere ud, at det nytter at anmelde, og at nogle bliver straffet," siger Henrik Sedenmark.

De fleste medlemmer oplyser, at de ikke anmelder tyverier, fordi det ressourcemæssigt ikke kan svare sig. Samtidig oplyser lidt over halvdelen af butikkerne, at de ikke får noget ud af at politianmelde eventuelle butikstyverier.

Ydermere svarer 64 procent at de ikke anmelder butikstyveriet, fordi de ikke kunne fange tyven. Ifølge Dansk Erhverv indikerer det, at butikkerne har meget lav tiltro til, at butikstyverier bliver opklaret, hvis ikke de fanger tyven på fersk gerning.

Det flugter fint med de 51 procent af virksomhederne, som angiver, at de ikke mener, at politiet har tilstrækkelige ressourcer til at prioritere butikstyverier.

Kort sagt tror mange butikker altså, at de ikke får noget ud af at anmelde tyverierne.

Og selv i de tilfælde hvor tyvene bliver fanget, så er straffen lav, mener de.

Få det så anmeldt!

Kun ni procent er enige i, at straffen for butikstyveri er passende, mens hele 91 procent er uenige. Hos Dansk Erhverv går man ud fra, at langt de fleste virksomheder mener, at straffen for butikstyveri ikke er hård nok.

Men løsningen er ikke at lade være med at anmelde tyverierne, for det får nemlig konsekvenser på længere sigt, mener Dansk Erhverv.

"Hvis ikke butikkerne anmelder tyverierne, så har politiet et forkert billede af, hvor stort et problem tyverier er. Når der så skal fordeles midler, så vil den kategori af kriminalitet bliver underprioriteret, fordi man ikke kan se i antallet af anmeldelser, at det er et stigende problem," forklarer Henrik Sedenmark.

Derfor opfordrer chefkonsulenten også alle butikker til at anmelde alt. Intet er for småt til en anmeldelse, og det er bedre at anmelde for meget end for lidt - politiet skal nok forholde sig til, om det er noget, de kan reagere på.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.