Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

2 tilfælde af ældresvindel: 93-årig mistede alle sine guldsmykker

Politi

29/07/2024 15:23

J. Bøgen

Anmeldelserne kom med kun otte minutters mellemrum.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var en rigtig træls weekend i Holbæk og Borup på Sjælland.

Først fik Midt- og Vestsjællands Politi nemlig kl. 14.07 en anmeldelse fra en kvinde om, at hendes 93-årig mor havde fået stjålet alle sine guldsmykker af en svindler.

Den ældre kvinde var blevet narret af en mand, der ringede og sagde at hendes guldsmykker skulle vurderes. Manden havde talt stærkt og skabt forvirring, så den ældre kvinde havde haft svært ved at følge med i samtalen.

Mens hun talte i telefon ankom en mand, der ledte i hendes skuffer og skabe efter smykkerne. Til sidst viste den 93-årige, hvor hun opbevarede sine smykker.

Den fremmede mand gennemgik smykkerne, inden han forlod stedet med alle den 93-åriges smykker.

Den 93-årige beskrev, at manden talte dansk, men huskede ej yderligere om ham.

Gal igen kort efter

Otte minutter senere, kl. 14.15, anmeldte en pårørende til en kvinde i 80´erne fra Borup, at hun få timer før var blevet udsat for bedrageri, da en falsk bankmand ringede og sagde, at der var forsøgt hævet penge fra hendes konto.

En ung kvinde ankom kort efter til den ældre kvindes hjem i den centrale del af Borup.

Under påskud af at skulle bruge kortet for at stoppe svindlen fik hun narret den ældre kvinde til at udlevere sit kreditkort og kode.

Der blev efterfølgende hævet 15.000 kr før kontoen blev spærret af den ældre kvindes datter.

Politiet afhørte efterfølgende den ældre kvinde til sagen. Hun beskrev den unge kvinde der hentede kortet som: Mørk i huden, 150-160 cm høj, sort opsat hår.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.