Man forstår godt behovet for at opleve Hyperion med sine egne øjne. Foto: Shutterstock
Man forstår godt behovet for at opleve Hyperion med sine egne øjne. Foto: Shutterstock

36000 kroner i bøde og 6 måneder i spjældet for at besøge særligt træ

Politi

01/08/2022 12:40

J. Bøgen

Det kan blive en rigtig dyr fornøjelse at tage turen forbi Hyperion.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tænk dig lige om en ekstra gang, inden du planlægger en tur til Verdens højeste træ. Det kan nemlig blive en særdeles dyr omgang, og kan potentielt koste dig et halvt år.

Træet, Hyperion, der med sine 115,91 meter tårner højere end alle andre træer på Jorden, skal nemlig beskyttes. Derfor har Californiens Redwood National Park, hvor træet findes, udsendt en pressemeddelelse:

Hvis du bliver opdaget nær træet, får du en bøde på mere end 36.000 kroner og op til 6 måneder i spjældet.

Det skriver CNN.

Har taget skade af naturinteresserede

Træet ligger dybt inde i parken, og der er ikke nogen stier, der fører til det. Desværre har Hyperion taget skade af de mange naturinteresserede, der har besøgt træet siden 2006, hvor det blev opdaget.

Og man forstår godt, at mange gerne vil se det imponerende træ ved selvsyn. Udover de knap 116 meters højde er stammen nemlig hele 4,84 meter i diameter.

Leonel Arguello, der er parkens direktør for naturressourcer, fortæller til nyhedssiden San Fransisco Gate, at der er begrænset telefon- og GPS-forbindelse i området omkring træet. Det gør det meget vanskeligt at tilkalde hjælp, hvis man kommer til skade eller farer vild i den naturskønne park.

Arguello fortæller også, at Hyperions gæster har en rigtig dårlig vane med at smide skrald i området og bruge skovbunden som et naturligt toilet.

"De efterlader toiletpapir og afføring. Det er ikke en god ting," som direktøren siger.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.