Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

450.000 rammes: Afbrændingsforbud i 3 nye kommuner

Politi

20/06/2023 12:58

J. Bøgen

Det har været gældende siden kl. 8 i morges.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med virkning fra 20. juni 2023 kl. 08.00 har Østjyllands Brandvæsen set sig nødsaget til at indføre afbrændingsforbud i Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner.

Forbuddet indføres ud fra en vurdering af tørkeindekset, vejrprognoser og en risikovurdering i forhold til det tilstedeværende beredskab og er gældende indtil videre.

Det skriver Østjyllands Brandvæsen.

Afbrændingsforbuddet betyder, at det IKKE er tilladt

  • At bruge kulgrill
    Det betyder: Enhver form for brug af grill hvor brændsel har en glødende effekt (såsom kul, træ, briketter eller andet brændsel der kan frembringe gløder), er ikke tilladt, heller ikke på egen/privat grund. 

  • At bruge grill uden for egen/privat grund med beboelse
    Det betyder: Enhver form for brug af grill (uanset om det er med kul, gas, træ, briketter eller andet brændsel) på offentlige/fælles arealer, fx parkeringspladser, græsarealer, boldbaner, parker mm., eller i naturen, fx i skove og plantager, på strande, heder, marker, på og ved søer, kystnært hav (mindre end 200 meter fra land) og lign., er ikke tilladt.

  • At ryge i naturen
    Det betyder: Rygning af pibe, cigaretter, cerutter, cigarer, vandpiber og enhver anden form for ved glød, flamme el.lign. antændt rygesubstans på offentlige/fælles grønne områder med græs, planter og anden beplantning, fx græsarealer, boldbaner, parker, vejrabatter mm., eller fx i skove og plantager, på strande, heder, marker og lign., på og ved søer og kystnært hav (mindre end 200 meter fra land), er ikke tilladt. 

  • At tænde bål og bruge åben ild udendørs - herunder også pyroteknik og fyrværkeri
    Det betyder: Enhver form for afbrænding af bål (uanset om det er med kul, træ, briketter eller andet brændsel), herunder også afbrænding i bål fad, samt Skt. Hans-bål, afbrænding af haveaffald, skovaffald, øvrigt affald, halm, siv og lign., og al udendørs brug af ovne, ildsteder, fakler, haveblus, stearinlys og lign., inkl. på og ved søer, og på kystnært hav (mindre end 200 meter fra land), er ikke tilladt. 

  • At bruge apparater/genstande der skaber gnister, gløder eller flammer udendørs
    Det betyder: Enhver form for brug af ukrudtsbrænder, privat svejsning af tagpap og lign. ved brug af åben flamme, privat udendørs brug af vinkelslibere og andet udstyr, som frembringer gnister eller gløder, udendørs brug af terrassevarmere og lign., udendørs brug af antændere, og udendørs brug af koge- eller varmeapparater o. lign., der fungerer ved brug af brandfarlige væsker eller substanser som sprit, gas, benzin, svovl og lign., er ikke tilladt. Det gælder også på og ved søer og kystnært hav (mindre end 200 meter fra land). 

Overtrædelse af forbuddet kan medføre bødestraf, jf. afbrændingsbekendtgørelsens § 17. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.