Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

50-årig mand blev overfaldet i Aalborg: Nu er han død af sine kvæstelser

Politi

19/07/2024 14:30

J. Bøgen

En 41-årig mand er blevet varetægtsfængslet i sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 50-årige mand, der søndag den 14. juli 2024 blev overfaldet ved Lindholm Station i Aalborg og i den forbindelse pådrog sig alvorlige skader, er afgået ved døden.

De pårørende er blevet underrettet herom. Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam fra Nordjyllands Politi.

Siden det alvorlige overfald har der pågået en intens efterforskning for at belyse de nærmere omstændigheder før, under og efter; og en 41-årig mand – som blev offentligt efterlyst af politiet mistænkt for overfaldet – blev samme aften anholdt.

Den pågældende sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i sagen, sigtet for at have begået overfaldet.

Yderligere undersøgelser i forbindelse med dødsfaldet og dets årsag samt politiets videre efterforskningsskridt skal nu klarlægge, hvilken betydning dødsfaldet får for sagen.

Det er for tidligt konkret at udtale sig om det.

Nordjyllands Politi kan ikke, af hensynet til efterforskningen, kommentere yderligere på sagen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.