Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

51-årig mand kørt ihjel - nu er ung kvinde anholdt

Politi

06/12/2023 08:17

J. Bøgen

Hun har også forklaret, hvad der skete den fatale nat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt sent mandag aften føreren af den bil, der fredag den 1. december kort før midnat påkørte en 51-årig mand, der efterfølgende afgik ved døden.

Påkørslen fandt sted i Laurids Skaus Gade i Haderslev kort før midnat fredag.

Den unge kvinde, som kørte bilen, tog mandag aften gennem sin familie kontakt til politiet og blev efterfølgende anholdt.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Vidste ikke, det var en person

Under afhøring tirsdag erkendte kvinden påkørslen, men forklarede, at hun ikke var klar over, at det var en person, hun havde påkørt.

Politiet anser sagen for opklaret og har sigtet kvinden for uagtsomt manddrab og for at have efterladt en anden person i hjælpeløs tilstand.

Anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er grundlag for en varetægtsfængsling.

Så hård er straffen for at efterlade en i hjælpeløs tilstand

Uagtsaomt manddrab er i sagens natur en alvorlig sigtelse, men det er de færreste danskere, der ved, at det faktisk også kan give en hård straf ikke at hjælpe en nødlidende person.

Alt efter situationen er der to forskellige paragraffer, der kan komme i spil:

§ 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i sådan tilstand, straffes med fængsel, der, når handlingen har medført døden eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende omstændigheder kan stige til 8 år

§ 253. Med bøde eller hæfte indtil 3 måneder straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader

1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller

2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.