Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Besynderligt: Nu går tyvene efter rattet i din bil

Politi

06/09/2024 11:14

J. Bøgen

Det er ikke engang dyre modeller, der står for skud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

52 stk.

Så mange anmeldelser om tyveri af bilrat har Østjyllands Politi modtaget i løbet af de seneste måneders tid fra bilejere rundt omkring i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Poloer i høj kurs

Anmeldelserne, der er kommet i perioden fra den 1. juli og frem til torsdag den 5. september, vedrører primært tyveri af bilrat fra VW-modeller, herunder primært VW Polo.

Også øvrige bilmærker som BMW, Fiat og Volvo har været ramt af tyverier.

Øvrige værdifulde dele af personbiler er også blevet stjålet, men langt de fleste anmeldelser vedrører tyveri af bilrat.

Sker i det meste af byen

Østjyllands Politi efterforsker sagerne og hører meget gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt om noget mistænkeligt med relation til de mange tyverier af bilrat.

Der er tyveri af bilrat i de fleste bydele i og omkring det centrale Aarhus, herunder også i Risskov, Tilst, Brabrand, Viby J og Højbjerg.

På samme tid skal politiet opfordre til, at man udviser ekstra omtanke, hvis man bliver tilbudt at købe nogle billige reservedele til sit køretøj, da disse muligvis kan være stjålet.

Ring gerne til Østjyllands Politi på telefonnummer 114, hvis du har brugbare oplysninger at dele med politiet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.