Foto: Region Hovedstadens Akutberedskab
Foto: Region Hovedstadens Akutberedskab

Blev brugt ved tragedien i Field's: Nu bliver den stillet op igen fra på fredag

Politi

27/11/2023 15:14

J. Bøgen

Det er tredje år i træk, den bliver sat ind.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I de kommende weekender er Akutberedskabet klar til at hjælpe og rådgive borgere, der kommer til skade eller bliver akut syge i julenattelivet.

Julen er traditionelt en travl periode for akutmodtagelser, 1-1-2 og Akuttelefonen 1813, og for at aflaste dem og være tæt på borgerne stiller Akutberedskabet endnu en gang en mobil behandlingsplads op på Regnbuepladsen i København – lige ved Rådhuspladsen.

Det vil sige, at man fra fredag d. 1. december kan komme ind fra gade og blive behandlet i aften og nattetimerne. Behandlingspladsen vil holde åbent fredag og lørdag nat fra kl. 20.00 til 05.00.

Der kan borgere få hjælp til at vurdere en skade, et ildebefindende eller andre akut opståede sundhedsproblemer.

”December er traditionelt en meget travl måned for akuttelefoner, akutmodtagelser og ambulancer, og vi vil gerne forebygge ventetid samtidig med, at vi øger trygheden i nattelivet. Derfor har vi besluttet også i år at køre den mobile klinik ind i centrum af København, hvor den er nem at få øje på og finde for dem, der kommer galt afsted i nattelivet," siger Christoffer Buster Reinhardt (C), som er regionsrådsmedlem og formand for Region Hovedstadens sundhedsudvalg.

Mobil akutmodtagelse

Den mobile behandlingsplads er en stor gul lastbil, som kan ’foldes ud’ og fungere som en mobil akutmodtagelse og visitation. Den er 17 meter lang og rummer 130 m2 behandlingsplads. Den vil blive bemandet af en læge og behandlingssygeplejersker.

”Rigtig mange kan være i tvivl om, hvad de skal stille op med en flænge eller anden skade, som de har fået under en våd aften i byen, og med den fremskudte behandlingsplads, kan vi hjælpe nogle af dem, som ellers ville ringe til os eller skulle forbi en akutmodtagelse. Vi hjælper også borgere, der bor i nabolaget, forbipasserende eller hjemløse, som har behov for at blive tilset af en sundhedsfaglig. Og så vil vores vagtcentral også kunne henvise folk til behandlingspladsen,” fortæller Anders Damm-Hejmdal, som er cheflæge for 1-1-2 og Ambulance i Region Hovedstaden.

Det er tredje gang, Akutberedskabet opstiller den mobile behandlingsplads i centrum af København i julen.

”December er højsæson for fester og sammenkomster i byen, og selvom det kan være festligt, medfører det også ofte skader, når berusede mennesker samles. Derfor er vi glade for at have den mobile behandlingsplads som kan hjælpe de mange, som vi desværre ved, får behov for hjælp i nattelivet,” fortæller Christoffer Buster Reinhardt.

Akutberedskabet har vi en række gode samarbejdspartnere – bl.a. Københavns nærpoliti, Natteværterne under Københavns Kommune og flere andre – som også er opmærksomme på den mobile behandlingsplads og kan guide folk derhen ved behov.

”Vi deler flyers ud til caféer og beværtninger i området og gør også opmærksom på behandlingspladsen på sociale medier og i pressen. Med behandlingspladsen håber vi, at det bliver lidt tryggere at færdes i nattelivet i december,” siger cheflæge Anders Damm-Hejmdal.

Fakta om den mobile behandlingsplads

  • Op til 40 personer kan behandles på samme tid

  • Der er 30 bårer og 16 båreunderstel på hjul. Sug, medicinsk ilt, maskine til monitorering af værdier og til at afgive stød. To højtrykstelte af 46 kvadratmeter hver. Følgende pakkes op løbende: Diverse utensilier f.eks. forbindinger, armslynger, bind og lignénde

  • Vejer 30 ton

  • Er 16,5 meter lang, 4.00 meter høj og 2.55 meter bred. Den har desuden to højtrykstelte på hver 46 kvadratmeter, som kan slås ud ved behov

  • Har 430 Hk

  • Den har været i brug ved større planlagte events som Distortion og Folkemøde, og den blev brugt ved skudepisoden i Fields i 2022

  • Den kan slås ud på ca. 6-8 minutter foruden opsætning af telte

  • Der er toilet, køkken, blæser, gulvvarme og klimaanlæg. El leveres fra en 18 KW dieselgenerator monteret på lastbilen

  • Der findes ikke lignende køretøjer til det formål i hverken Danmark eller Norden. Hovedstaden har haft to af denne type biler siden 2017

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.