Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Dobbeltdrab i Taastrup: Nu har politiet nyt

Politi

07/03/2023 11:53

J. Bøgen

Tre teenagere blev stukket ned mandag aften, og to af dem er afgået ved døden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag aften blev tre teenagere stukket med kniv i Taastrup.

Politiet var hurtigt på stedet, men en af teenagerne var allerede gået bort, og senere mistede en af de andre livet på hospitalet.

Den sidste, 17-årig dreng, blev bragt til hospitalet og meldes uden for livsfare.

Vicepolitiinspektør Peter Malmose har her kl. 11 givet en opdatering på sagen på et pressemøde, og her gentog han opfordringen til eventuelle vidner om at melde sig.

Det er specifikt borgere, der har været omkring City 2 eller Skjeberg Alle i Taastrup både før og efter kl. 23.00 mandag aften, politiet er interesseret i at høre fra.

Leder efter mindst to gerningsmænd

Vicepolitiinspektøren fortalte desuden, at de ikke tror, de tre ofre var tilfældige. Han understreger dog, at episoden ikke umiddelbart lader til at være banderelateret.

Men selvom politiet altså arbejder ud fra en teori om, at angrebet var rettet mod de tre specifikke ofre. Dog har politiet endnu ikke lagt sig fast på et enkelt motiv og efterforsker derfor flere mulige årsager til angrebet.

Der er endnu ikke nogen anholdte i sagen, men sikkert er det dog, at der er tale om mindst to gerningsmænd.

"Der har været mere end en gerningsmand til at foretage de her skader," siger vicepolitiinspektøren.

Har afhørt overlevende

Den tredje unge mand, der blev ramt af knivstik, og som nu er uden for livsfare, er blevet afhørt af politiet.

Drengens forklaring er dog ikke nok til at lede politiet i retning af gerningsmændene, lyder det.

"Han har forklaret ting omkring sin og de øvriges færden, og det efterprøver vi nu, men hans forklaring gør ikke, at vi kan opklare sagen. Der er ikke oplysninger om, hvorvidt den 17-årige kender gerningsmændene," siger vicepolitiinspektøren.

Det er blandt andet i forbindelse med efterprøvningen af den 17-åriges forklaring, at politiet søger vidner, der kan hjælpe med at klarlægge, hvad der er foregået i tiden op til angrebet.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.