Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Donerede 22 ænder til hjemløse - nu har hun fået 10.000 kroner i bøde

Politi

08/03/2023 14:32

J. Bøgen

Ifølge loven har hun i virkeligheden uddelt skrald.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det, der startede som en gavmild julehandling, er nu endt med at udvikle sig til et mareridt for en førtidspensionist.

Marlene "Malle" Granild er tidligere hjemløsetalsmand, og i december 2019 besluttede hun sig for at forære 22 juleænder væk, som var blevet kasseret af en Fakta-butik.

Helt præcist fik hun ænderne af madspildsaktivister, der havde taget ænderne fra butikken, efter de var blevet smidt ud - men da Fødevarestyrelsen fik nys om, at ænderne blev foræret væk, faldt hammeren.

Faktisk kunne bøden på 10.000 kroner have været dobbelt så stor, men Fødevarestyrelsens bødesystem er indrettet, så kontrollanterne har mulighed for at uddele enten standardbøder eller halve bøder, og i dette tilfælde var det sidste kategori, der blev brugt.

Nu er der bare det ved det, at "Malle" nægter at betale den femcifrede bøde, og derfor skal sagen nu for en dommer. Det skriver TV 2 Kosmopol.

"Hun har uddelt skrald"

Et af de store omdrejningspunkter i diskussion har været, om ænderne faktisk lå en ulækker skraldecontainer, eller om de, som madaktivisterne har fortalt, lå i et bur ved siden af affaldet og derfor ikke var i berøring med det.

Uanset om ænderne faktisk har været i containeren eller ej ændrer det imidlertid ikke på, at Marlene Granild "i virkeligheden har uddelt skrald", som lederen af Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, formulerer det for TV 2 Kosmopol.

Så snart, ænderne er blevet efterladt i et skralderum, er de nemlig at betegne som affald, og det må man altså ikke give væk.

Kan ikke betale

Sagen har fået Marlene "Malle" Granild til at kontakte gadejuristen Morten Gatzwiller, som hjælper socialt udsatte med juridiske spørgsmål, og han kan godt se, at Fødevarestyrelsen har ret i, at "Malle" har brudt loven.

Granwild forstår imidlertid ikke, hvorfor loven skal håndhæves så hårdt overfor en borger med så få midler, og som bare ønsker at hjælpe andre.

"Det kunne have været klaret med en advarsel. Hvis de havde ringet til Malle efter Facebookopslaget og advaret hende om, at det her skal hun ikke gøre igen, så ville hun være holdt op øjeblikkeligt. Hun er jo på alle måder en ansvarlig person," siger Morten Gatzwiller til TV 2 Kosmopol.

Marlene Granild er førtidspensionist efter, hun var udsat for en alvorlig arbejdsulykke, da hun var yngre. Derfor er bøden på 10.000 kroner rigtige mange penge for hende

"Hvordan fuck skulle jeg kunne betale det," spørger hun retorisk.

Det er endnu ikke afklaret, hvornår sagen skal for retten.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.