Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

EasyPark dømt: Skal betale 1,5 millioner kroner i bøde

Politi

01/05/2024 05:37

J. Bøgen

Det var markedsføringsloven, retten mente var blevet brudt.

Parkeringsselskabet EasyPark A/S blev i går, tirsdag, dømt ved retten i Lyngby.

Årsagen var, at EasyPark havde overtrådt markedsføringsloven i forhold til brugen af selskabets app.

Helt præcist handler det om noget, der før har været oppe og vende i medierne: Gebyret for at bruge appen.

Det fremgår af domsresuméet fra retten.

15 %, men mindst 4 kroner

Konkret er EasyPark blevet straffet for mangelfulde oplysninger vedrørende de gebyrer, man som forbruger betaler, hvis man bruger selskabets app.

Ud over selve prisen for parkering, koster det nemlig 15 procent oven i - dog mindst 4 kroner - hvis man betaler for parkering via appen.

Forbrugerombudsmanden bad anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod EasyPark, for oplysningerne om det famøse gebyr ikke fremgår af skiltning på parkeringspladserne.

Derudover fremgik det ikke tydeligt nok ved download af appen, inde i appen, eller på hjemmesiden easypark.dk, hvor meget gebyret faktisk fylder.

Der blev desuden også rejst tiltale for manglende advarsel om risikoen for at vælge et forkert område, når man bruger appen.

Gik efter 4 mio. kr.

Forbrugerombudsmanden mente, det var passende med en bøde på hele 4 millioner kroner, men retten mente ikke, at der kunne stilles krav om oplysning ved skiltning eller på hjemmesiden.

Årsagen er, at markedsføringen her kun kunne føre til downloads af appen.

Til gengæld var retten enig i, at der skulle være oplyst bedre om gebyret både i forbindelse med downloads af appen og ved brugen af den.

Anklagepunkterne stammer tilbage fra 2019-2021, og siden er EasyParks app blevet opdateret med tydeligere oplysninger. Desuden mente retten, at tiltalen om den manglende advarsel om risikoen ved at vælge et forkert parkeringsområde var forældet, da tiltalen blev rejst to år efter, at advarslen var blevet tilføjet i appen.

Så det endte altså "kun" med en bøde til EasyPark på 1,5 millioner kroner.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.