Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Filippa-sagen: Her er sigtelserne mod den 32-årige mand

Politi

17/04/2023 11:15

J. Bøgen

Den 13-årige pige blev fundet i live søndag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sagen om den 13-årige Filippa, der lørdag middag forsvandt, har i den grad haft danskernes opmærksomhed den forgangne weekend.

Søndag kom så den fantastiske nyhed, at Filippa var blevet fundet i live og ved bevidsthed. I samme omgang blev en 32-årig mand anholdt, og han er mandag blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Derfor ved vi nu også, hvilke to forhold, manden er sigtet for:

Det første er efter straffelovens paragraf 261 stk. 2. Den sigtelse får han for at have frihedsberøvet den 13-årige pige mod hendes vilje og taget hende med til sin bopæl.

Det andet er straffelovens paragraf 216 stk. 1. Den sigtelse dækker over, at manden flere gang med vold og trusler om vold har udsat den 13-årige for voldtægt.

Anklageren fortæller i retten, at den 32-årige sigtede delvist erkender forholdene.

Navneforbud og lukkede døre

Grundlovsforhøret er i skrivende stund (kl. 11.11 mandag formiddag) stadig i gang, og anklageren har anmodet om lukkede døre. Samtidig har den 32-åriges forsvarer anmodet om navneforbud.

Pressen protesterer med det argument at sagen i helt ekstraordinær grad har optaget danskerne.

Dommeren forlod retssalen et par minutter for at overveje anmodningerne, og efter at dommeren kom tilbage til retten, står det klart, at begge anmodninger bliver opretholdt.

Det betyder, at pressen og tilskuere skal forlade retssalen, og at vi ikke får mere at vide om, hvad der sker ved grundlovsforhøret.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.