Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Har du styr på det? Det må du, og det må du ikke, når du kører bil

Politi

05/04/2024 17:39

J. Bøgen

Alene i 2021 blev 130 personer dræbt, fordi en af de involverede parter var uopmærksom i trafikken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I trafikken er uopmærksomhed bag rattet og for høj hastighed en farlig blanding.

Faktisk vurderer både politiet og Rådet for Sikker Trafik, at en tredjedel af alle trafikulykker skyldes netop uopmærksomhed.

De seneste statistikker fra 2021 viser da også, at hele 130 personer mistede livet i trafikulykker, hvor mindst en af de involverede var uopmærksom på ulykkestidspunktet.

Gråzoner og konsekvenser

Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har tidligere forklaret til TV 2 Øst, at færdselsloven indeholder mange gråzoner, især når det drejer sig om uopmærksom kørsel.

Han nævner eksempler som at spise, drikke, ændre radiokanalen, vende sig mod andre i bilen eller skælde ud på børnene på bagsædet.

Selvom disse handlinger ikke er direkte ulovlige, kan de føre til straf, hvis de medfører uheld, fordi det får en til at fjerne opmærksomheden fra vejen.

Sådan bevarer du opmærksomheden på vejen

Ifølge lederen af færdselsafdelingen er det altafgørende, at det, man foretager sig bag rattet, ikke fjerner fokus fra trafikken.

”Det handler om, at så længe vi har fokus rettet mod trafikken, kan man gøre mange ting,” siger Erik Mather.

Han påpeger, at det er tilladt at tale med medpassagerer og brug en håndfri telefon, hvis bilen har bluetooth-tilslutning. Det ændrer dog ikke på, at det stadig er vigtigt at have fokus på trafikken, når man deltager i en samtale eller betjener radioen.

Tjek selv: Dette må du når du kører i bil

  • Hvis du får en SMS, må du ikke læse eller besvare den - heller ikke, selvom du holder for rødt lyst lys

  • Du må gerne spise i bilen

  • Du må ikke tage billeder eller optage video, imens du kører

  • Du må gerne bruge din telefon til at høre musik i et headset

  • Hvis du har glemt at svare på en SMS, må du gerne indtale en tekstbesked ved hjælp af stemmestyring

  • Du må gerne indtaste adressen på din næste destination på din GPS, mens du kører

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.