Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Idømt livstid: "Dengang i 70'erne" skyldig i 2 voldtægter

Politi

08/09/2023 08:18

J. Bøgen

Sagen trækker tråde til Scientology-kirken.

Siger navnet Danny Masterson dig noget?

Hvis ikke, så måske navnet Steven Hyde gør?

Førstnævnte er navnet på en 47-årig amerikansk skuespiller, og det andet navn er såmænd den rolle, der gjorde ham kendt.

Fra 1998 til 2006 spillede Masterson nemlig rollen som Steven Hyde i kult-serien "Dengang i 70'erne" (på engelsk "That 70's Show), og selvom han ikke som sådan spillede hovedrollen, blev hans karakter ikonisk for sin tilbagelænede og humoristiske attitude.

Spol så frem til 2023, og så kan man mildest talt godt sige, at Masterson er faldet dybt ned fra succesens tinder.

Han er nemlig fundet skyldig i to voldtægter, som skulle være sket i hans hjem, imens han arbejdede på "Dengang i 70'erne", og dommen?

Livstid med tidligste prøveløsladelse om 30 år.

Det melder nyhedsbureauet Reuters.

Beskylder scientology for at dække

Sagerne er grumme nok i sig selv, men det har for alvor vakt opsigt, at den kontroversielle Scientology-kirke, som både Masterson og hans to ofre var medlem af, har forsøgt at afskrække ofrene fra at kontakte myndighederne.

Kirken har afvist beskyldningerne, da den ikke mener, Mastersons religion bør spille nogen rolle i sagen.

Udover at have spillet Steven Hyde i "Dengang i 70'erne", har Masterson også gjort sig på det store lærred, blandt andet i filmen "Yes Man" fra 2008.

I 2017 blev han desuden fyret fra Netflix-serien "The Ranch", efter beskyldningerne om de voldtægter kom frem i offentligheden.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.