Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Jashmin er stadig ikke fundet - nu kommer politiet med bøn til danskerne

Politi

13/10/2023 12:02

J. Bøgen

Bekymringen for den 13-årige piges velbefindende tager til.

Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu borgere i Sønderris-området i Esbjerg om at tjekke deres videoovervågning som et led i eftersøgningen af den 13-årige Jashmin Solli Nielsen, der blev meldt savnet søndag aften på sit bosted på Jupitervænget i Esbjerg.

”Vi har allerede indhentet meget videomateriale, men opfordrer borgerne til også at kigge deres videomateriale igennem, for at se om der kan være noget af interesse for politiet. Det kan for eksempel være noget, der ser unormalt ud eller optagelser af Jashmin, der vil kunne gøre os helt sikre på, hvor hun har været og hvilket tøj hun havde på”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Politiet er interesserede i optagelser fra søndag den 8. oktober klokken 20 til mandag den 9. oktober klokken 12 fra Sønderris-området i Esbjerg. Det kan være videoovervågning fra bygninger, men også fra videokameraer i biler – for eksempel taxaer, renovationsbiler, Teslaer eller andre køretøjer, der har installeret et kamera.

”Vi beder borgerne se deres egne optagelser igennem og også gerne opfordre deres eventuelle gæster eller andre, der har været i området med et køretøj i tidsrummet, til at gøre det samme. Vi er meget interesserede i alle optagelser, der kan hjælpe os videre i efterforskningen”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Tjek alt - imens er hundene i gang

Eftersøgningen af Jashmin fortsætter i dag, hvor hundepatruljer og droner igen afsøger nærområdet i Sønderris, hvorfra Jashmin forsvandt.

”Udover eftersøgningen med hunde fortsætter vi efterforskningen og opfordrer fortsat til at man henvender sig til os, hvis man har set Jashmin de seneste dage eller har andre oplysninger, der kan hjælpe os med at finde hende. Vi er meget glade for, at så mange borgere vil hjælpe”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Har du videomateriale eller oplysninger, der kan hjælpe med at finde Jashmin, så ring til politiet på telefon 1-1-4.

Signalement:

  • 13 årig pige

  • 160 centimeter høj og almindelig af bygning

  • lyst, brunt, langt hår

Jashmin var søndag aften iført hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, cowboybukser samt hvide/guld/sorte Nike-sko.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.