Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kirkerup-sagen: 33-årig kendt skyldig i alle forhold

Politi

28/06/2024 10:04

J. Bøgen

Spørgsmålet var, om den 33-årige var skyldig i hele eller dele af anklageskriftet.

Den 33-årige Philip Westh, der har siddet på anklagebænken i Kirkerup-sagen, er kendt skyldig i stort set alle forhold.

Det er netop kommet frem i retten i Næstved.

Det vil sige, at han er kendt skyldig i følgende:

Mod Emilie Meng

  • Drab

  • Langvarig frihedsberøvelse

  • Forsøg på voldtægt

  • Andet seksuelt forhold end samleje

  • Usømmelig behandling af lig

Mod 15-årig efterskoleelev
  • Trusler

  • Vold

  • Forsøg på langvarig frihedsberøvelse

  • Forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje

Mod 13-årig
  • Vold

  • Forsætlig påkørsel

  • Langvarig frihedsberøvelse

  • Forsøg på manddrab

  • Voldtægt

  • Andet seksuelt forhold end samleje

  • Blufærdighedskrænkelse

  • Ulovlig tvang

Desuden er han fundet skyldig i overtrædelse af knivloven og besiddelse af overgrebsmateriale med børn.

12 retsdage med rædsler

Retten er nået frem til skyldskendelsen, efter 12 retsdage med timevis af detaljer og tekniske forklaringer - både omkring de enkelte forbrydelser, og omkring den 33-åriges fortid og, som mentalerklæringen formulerer det, "stærkt perverterede" forhold til porno.

Ifølge TV 2 var der ingen synlig reaktion fra Philip Westh, da skyldskendelsen blev afsagt.

Spørgsmålet er så, hvilken straf han bliver idømt. Det er nemlig kun skyldskendelsen, der er blevet afsagt indtil videre.

Næste punkt på retsdagens dagsorden er, at henholdsvis anklager og forsvarer skal advokere for, hvilken straf, den skyldige skal idømmes. Han er erklæret egnet til almindelig straf.

Selve strafudmålingen vil, efter planen, blive afsagt kl. 15 i eftermiddag.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.