Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Klart mønster: Disse bilister kører 10 gange oftere galt viser undersøgelse

Politi

20/07/2024 13:05

J. Bøgen

Er du en af dem?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I forbindelse med en kampagne for at få bilister til at lægge telefonerne væk bag rattet, spurgte Rådet for Sikker Trafik spurgt flere end 5.000 bilister, om de inden for det seneste år har været involveret i en trafikulykke med eller uden personskade. 

Undersøgelsen viste, at de bilister, som en gang i mellem eller oftere bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen, har været involveret i en ulykke op til ti gange så ofte som bilister, der aldrig bruger håndholdt mobil, når de kører bil. 

"Der kan være flere årsager til, at folk er kørt galt. Men meget ville være vundet, hvis bilisterne som minimum holdt fingrene fra deres mobiltelefon, når de kører. Vi ved fra tidligere undersøgelser af alvorlige trafikulykker, at når man har hænder og øjne på mobilen, så øges risikoen for en ulykke markant," siger Lisbeth Sahl Bauditz fra Rådet for Sikker Trafik

Hver 7. bruger håndholdt mobil 

I undersøgelsen kan man også se, at selv om flere og flere hen over årene har droppet den håndholdte mobil, når de taler i telefon bag rattet, så er der stadig en generel udfordring med brugen af håndholdte mobiler.

Hver 7. bilist svarer, at vedkommende bruger håndholdt mobil enten meget ofte, ofte eller en gang i mellem, når de kører i trafikken, viser undersøgelsen.

Det er et tal, der vækker bekymring hos brancheforeningen Forsikring & Pension. For selv få sekunders uopmærksomhed er hvert år skyld i mange alvorlige ulykker på vejene. 

"Der er stadig alt for mange ulykker som skyldes uopmærksomhed og det har store konsekvenser. I forsikringsbranchen er vi meget optaget af at hjælpe med at øge trafiksikkerheden på de danske veje og har en klar målsætning om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken," siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.

Fakta: Brug af håndholdt mobil bag rattet

Hvor ofte bruger du din mobil håndholdt, når du kører bil med minimum 40 km/t. (dvs. ikke holder stille)? 

  • 14 procent af bilisterne svarer, at det gør de enten meget ofte, ofte eller en gang i mellem.  
    Har du – inden for det seneste år – som fører af en bil været involveret i en trafikulykke? (med trafikulykke menes ikke parkeringsuheld):

  • Bilister der aldrig bruger håndholdt mobil: 4 procent

  • Bilister der bruger håndholdt mobil en gang i mellem eller oftere: 41 procent

(Kilde: repræsentativ undersøgelse blandt 5.059 bilister i 2023 gennemført af Rådet for Sikker Trafik og analyseinstituttet Wilke). 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.