Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mindst 20 danskere fanget - udgangsforbud og lukkede lufthavne

Politi

16/12/2022 12:12

J. Bøgen

Udenrigsministeriet opfordrer danskerne til at afvente situationen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mindst 20 danskere er blandt de mere end 800 turister, der lige nu er fanget i en politisk kamp i det sydamerikanske land, Peru.

Der er nemlig udbrudt voldsomme uroligheder, efter landets præsident er blevet varetægtsfængslet i 18 måneder, efter han er blevet afsat - mistænkt for at ville kuppe sig til at beholde magten.

Situationen i landet er så alvorlig, at der er blevet indført national undtagelsestilstand, og i 15 regioner er der indført udgangsforbud fra kl. 20 om aftenen til kl. 4 om natten (nogle steder starter udgangsforbuddet allerede kl. 18 eller 19).

Forbuddet bliver sat i effekt i dag, d. 16. december, og vil gælde fem dage frem, som det ser ud lige nu.

Udenrigsministeriets hjemmeside med rejsevejledninger lyder opfordringen til danskerne i området, at de skal forblive på deres opholdssted og afvente situationen.

I øvrigt skal man undgå demonstrationer og større forsamlinger samt sørge for at tilmelde sig danskerlisten og holde kontakten til sine pårørende.

Vejledningen fra Udenrigsministeriet står herunder i sin fulde længde:

PERU: Regeringen har annonceret udgangsforbud i 15 provinser, heriblandt Arequipa og Cusco fra kl. 20.00-04.00 (nogle regioner fra kl. 18 og 19) med effekt fra den 16 december. Udgangsforbuddet gælder fem dage frem. Aguas Calientes/Machu Picchu er ikke omfatter af udgangsforbuddet.

En liste over de omfattede provinser og de regionale tidspunkter for udgangsforbuddene kan findes via disse links: https://llk.dk/8keo36 (spansk) og https://llk.dk/cc80hq (officiel hjemmeside, spansk).

Du bør følge myndighedernes anvisninger og være opmærksom på udgangsforbuddets begrænsninger på din mulighed for at bevæge dig uden for dit opholdssted.

Hvis man har et akut og livstruende medicinsk behov under udgangsforbuddet, kan man søge hjælp på hospitalet eller apoteket. Følg myndighedernes anvisninger, hvis du således har behov for at bevæge dig ud under udgangsforbuddet. Ved behov for akut rådgivning kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 33 92 11 12 eller [email protected].

  • OBS (15-12-2022 22:30:27)

    PERU: Der er erklæret national undtagelsestilstand i hele Peru. Det kan begrænse mulighederne for, at man kan bevæge sig frit rundt i landet. Militæret assisterer politiet i flere regioner.

    Lufthavnene i Arequipa, Puno og Cusco er lukkede, og al flytrafik er indstillet indtil videre. Jernbaneforbindelsen mellem Aguas Calientes (Machu Picchu) og Cusco er p.t. indstillet og sporene delvist blokeret.

    Der har ikke været rapporter om, at det som turist skulle være farligt at opholde sig på sit hotel. Afvent derfor situationen fra dit opholdssted.

    Kørsel mellem det sydlige Peru og Lima er fortsat vanskelig pga. lukkede veje, herunder Panamericana Sur hovedvejen, som stadig er blokeret af demonstranter. Undgå at bevæge dig ud på hovedvejene, hvis du opholder dig i en større by, hvor du ellers føler dig tryg og har mulighed for indlogering. Hvis du færdes på hovedvejene, kan du risikere at blive fanget mellem vejblokader.

    Hold dig løbende opdateret via lokale medier som fx La República https://larepublica.pe/, El Comercio https://elcomercio.pe/?ref=ecr og Gestión https://gestion.pe/?ref=gesr.

    Hvis du har spørgsmål til dit ophold og evt. aflyste fly eller mistede flyforbindelser, kan du kontakte dit forsikringsselskab eller flyselskab. Tal derudover med dit hotel eller dit rejsebureau om din konkrete situation.

    Følg myndighedernes anvisninger. Undgå demonstrationer og andre større forsamlinger. Tilmeld dig danskerlisten for Peru (via app’en Rejseklar eller hjemmesiden https://llk.dk/6t3pnp ) og hold kontakt med dine pårørende. Ved behov for akut rådgivning kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 33 92 11 12 eller [email protected].

  • OBS (14-12-2022 17:44:32)

    PERU/Fortsat demonstrationer og sociale uroligheder. Cusco: Al trafik til og fra lufthavnen samt jernbanenettet (bl.a. til og fra Machu Picchu) er p.t. lukket.

    Arequipa: Lufthavnen fortsat lukket. Uvist hvornår der genåbnes. Kørsel til og fra det sydlige Peru til Lima stadig vanskelig pga. lukkede veje. Bl.a. Panamericana Sur hovedvejen er fortsat blokeret af demonstranter. Undgå at bevæge dig ud på hovedvejene, hvis du opholder dig i en større by, hvor du ellers føler dig tryg og har mulighed for indlogering. Hvis du færdes på hovedvejene, kan du risikere at blive fanget mellem vejblokader.

    Afvent situationen fra dit opholdssted. Hold dig løbende opdateret via fx lokale medier, dit hotel, flyselskab eller dit rejsebureau. Følg altid de lokale myndigheders anvisninger. Undgå demonstrationer og andre større forsamlinger. Undgå også regeringsbygninger og politi- og militærinstallationer.

    Vær opmærksom på, om undtagelsestilstand indføres. Der er allerede varslet undtagelsestilstand bl.a. i regionerne Apurímac, Arequipa og Ica. Ved behov for akut rådgivning kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 33 92 11 12 eller [email protected].

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.