Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

MobilePay-brugere i fare - ny svindelmetode har set dagens lys

Politi

16/12/2023 01:30

J. Bøgen

Det er virkelig skræmmende, hvad de kriminelle ender med at få fingrene i.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi ved godt, at det ikke ligefrem er en sjældenhed med nyhedshistorier om digital svindel i 2023, men du gør klogt i lige at læse denne artikel igennem.

Der er nemlig kommet en ny svindelmetode ind på scenen, og den bruger MobilePays navn til at lokke meget personlige oplysninger ud af intetanende brugere.

Helt præcist går det ud på, at brugerne får en besked, hvor de bliver bedt om at installere en ny version af MobilePay-appen for at få en "hurtigere og mere sikker forbindelse".

Da der i beskeden også står, at modtagerens MobilePay-konto er "midlertidigt blokeret", kan det nok få mange til at reagere for igen at bruge appen.

Men det hele er løgn, og klikker du på linket risikerer du i stedet at få stjålet foruroligende personlige oplysninger.

Kan stjæle din identitet

Hjemmesiden Mere Mobil har nemlig testet, hvad der sker, hvis man trykker på linket, og det er skræmmende at se.

I testen blev både dit mobilnummer, dit CPR-nummer og dit kreditkortnummer (samt udløbsdato og CVV-nummer) indsamlet om personen, der klikkede på linket.

Og da man modtager den falske besked på mail, viser det, at de kriminelle allerede har din mailadresse.

Med alle ovenstående oplysninger kan bagmændene hurtigt både hæve penge fra din konto, tage lån i dit navn og reelt stjæle hele din digitale identitet.

Detalje afslører det

Selvom de kriminelle bliver langt bedre til deres svindelnumre, og det efterhånden kan være svært at skelne skidt fra kanel, er der faktisk en lille detalje, der afslører svindlen i dette tilfælde.

Ifølge Mere Mobil er MobilePay nemlig stavet forkert i mange tilfælde. I stedet for at skrive "MobilePay" står der i stedet "MobilPay", altså uden e'et i midten af navnet.

Der er mange falske ting i omløb. Et godt råd er, at du ikke skal svare på sådanne beskeder i pressede situationer. Nærlæs hvad der står, hvis du er i tvivl, og tag hellere kontakt til din bank eller, i dette tilfælde, MobilePay, hvis du er usikker på, hvad der foregår.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.