Østjyllands Brandvæsen er tirsdag eftermiddag rykket ud til en anmeldelse om brand i tagkonstruktionen i Musikhuset i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Brandvæsen til Jyllands-Posten.
Ifølge operationschef Johnny Damgård fra Østjyllands Politi modtog man en anmeldelse om brand kl. 14.45, hvorefter 9 brandbiler blev sendt mod Musikhuset.
Kl. 15.30 oplyste operationschefen, at man forventer at have branden under kontrol inden længe.
Han fortæller desuden, at der tilsyneladende er tale om en brand i tagkonstruktionen samt i et køkken umiddelbart nedenunder.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk