Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Næsten 1100 danskere sigtet i trafikindsats: Dette har politiet fokus på de næste 2 uger

Politi

05/10/2023 10:08

J. Bøgen

De mange sigtelserne kom i den samme politikreds!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I sidste uge havde ordensmagten på landsplan intensiveret fokus mod en helt særlig gruppe af trafikanter - og det viser sig, at der tydeligvis var god grund til at holde ekstra øje med netop den gruppe.

Københavns Politi rapporterer nemlig, at indsatsen førte til intet mindre end 1099 sigtelser til bløde trafikanter alene i Hovedstaden.

“Hele sidste uge har vi haft fokus på bløde trafikanter, og vi må desværre konstatere, at der fortsat er plads til forbedring - især ift. adfærden på cykelstierne. På blot en uge har vi sigtet 1.099 bløde trafikanter for en lang række forskellige overtrædelser”, skriver politikredsen på X.

Cyklister store syndere

Særligt danskere på to-tre hjul tegnede sig for en ganske betragtelig mængde af sigtelserne og bøderne.

Ifølge Københavns Politi var der nemlig fire forseelser, der stod for halvdelen af bøderne, og det var cyklisterne, der bidragede til den statistik.

“Fire typer forseelser udgør godt halvdelen af bøderne, og det er cyklisterne, der står for dem: Kørsel over for rødt lys, manglende lys, kørsel på fortovet og kørsel mod ensretningen. Men også førere af elløbehjul og knallerter har fået bøder for fx manglende hjelm”, skriver Københavns Politi på X.

Men det var naturligvis ikke kun cyklister, der blev taget i den omfattende indsats.

Knallertkørere og brugere af el-løbehjul tegnede sig også for en del af bøderne, og her var det mangel på hjelm, der var det største problem.

Politiet har annonceret, at de i de kommende to uger vil målrette deres indsats mod uopmærksomhed i trafikken, og at det inkluderer både de bløde og de hårde trafikanter.

Vilde tal fra vejkryds i Aarhus

Indsatsen mod de bløde trafikanter fandt sted i hele landet, og allerede tirsdag morgen i sidste uge kom de første indikationer på, hvor mange overtrædelser, indsatsen ville fange.

Østjyllands Politis lavede en sådan razzia i det nordlige Aarhus tirsdag morgen mellem kl. 7.15 og 8.30, helt præcist i krydset Carl Krebs' Vej/Brendstrup Busvej, der ligger ved Aarhus Universitetshospital i Skejby - og der er en god risiko for, at færdselsbetjentene har ondt i deres skrivearm resten af dagen.

Razziaen var primært rettet mod cyklister, og i løbet af de bare fem kvarter blev intet mindre end 71 cyklister sigtet for at køre over for rødt. Det svarer til lige knap en cyklist i minuttet.

Og de 71 cyklister kan nu se frem til en bøde på 1000 kroner hver.

Det kan man læse i Østjyllands Politis døgnrapport.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.