Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Slår fast: SuperBrugsen har brudt reglerne

Politi

05/06/2023 13:09

J. Bøgen

I den kommende tid vil der blive holdt ekstra godt øje med netop de butikker.

På Facebook har SuperBrugsen i seks butikker i slutningen af maj tilbudt de lokale studenter en gratis kasse øl.

Markedsføringen fra SuperBrugsen indeholder bl.a. følgende:

”SuperBrugsen [afdeling] vil meget gerne anerkende alle de lokale studenter

der springer ud om kort tid. Vi ved det er en stor og vigtig dag for jer❤️

Så uanset hvilken farve hue I har fået, vil vi gerne medvirke til

at jeres studenterkørsel bliver lige lidt sjovere. (hvis det er muligt)

Derfor vil vi gerne tilbyde jer en kasse øl HELT GRATIS! til de lokale studenter der vil ligge deres vej forbi SuperBrugsen [afdeling] under deres kørsel

– Vi sørger for at de er godt kolde 😊❤️

Men det opslag var i strid med markedsføringsloven. Det har Alkoholreklamenævnet nu slået fast.

Ingen skarp grænse

Erhvervsdrivende må ikke markedsføre alkohol målrettet studenter, da studenter er omfattet af Alkoholreklamenævnets markedsføringsforbud. I tilknytning hertil bemærkes det, at Alkoholreklamenævnets retningslinjer ikke opererer med en skarp 18 års-grænse i forhold til begrebet ”børn og unge”.

Derfor kan unge over 18 år, ud fra konkrete omstændigheder, også være beskyttet af markedsføringsforbuddet i retningslinjerne for markedsføring af alkohol. Dette er f.eks. tilfældet, når markedsføringen er rettet mod kommende eller nyudklækkede studenter.

”Alkoholreklamenævnet ser alvorligt på den omstændighed, at det særlige beskyttelseshensyn, som erhvervsdrivende er forpligtet til at udvise over for børn og unge, er tilsidesat af de lokale SuperBrugsen-butikker”, siger forpersonen for Alkoholreklamenævnet, Marlene Winther Plas.

”Samtidig er det naturligvis positivt, at Alkoholreklamenævnet kan konstatere, at SuperBrugsen hurtigt har reageret på henvendelsen fra Alkoholreklamenævnet og valgt at slette opslaget og indskærpe reglerne over for medarbejderne”, siger hun.

Nævnet udtaler kritik af de lokale SuperBrugsen-butikkers markedsføring af alkohol målrettet studenter. I den kommende periode vil Alkoholreklamenævnet holde særligt øje med, at SuperBrugsens markedsføring af alkohol ikke er i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.