Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Politiet advarer alle foreninger i Danmark: De går målrettet efter jer

Politi

06/07/2023 15:37

J. Bøgen

Den særlige form for kriminalitet har skfitet målgruppe.

Hvor anmeldelser om CEO-fraud – også kendt som direktørsvindel – tidligere har været ligeligt fordelt mellem foreninger, virksomheder og offentlige institutioner, ser politiet nu en tendens til, at svindlerne går målrettet efter foreningerne. 

I 2022 modtog politiet 597 anmeldelser om CEO-fraud eller forsøg herpå, hvoraf svindel eller forsøg på svindel mod foreninger udgjorde en tredjedel af anmeldelserne.

Ud af de 209 anmeldelser om CEO-fraud, politiet har modtaget i første halvår af 2023, står foreningerne bag 141 af anmeldelserne, svarende til 67 procent.

Derfor opfordrer politiet til, at man derfor som forening bør være ekstra opmærksom på forsøg på CEO-fraud. Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en advarsel.

Udnytter foreningernes tillid

Denne form for svindel foregår ofte ved, at kassereren i en forening modtager en mail, sms eller et opkald fra en person, der udgiver sig for at være foreningens formand.

Her vil den falske formand, ofte under påskud om tidspres, bede kassereren om at overføre penge til en udenlandsk konto eller købe gavekort til eksempelvis iTunes

”Uanset om der er tale om den lokale skakklub eller den landsdækkende gymnastikforening, kan det have alvorlige økonomiske konsekvenser for foreningen, hvis den udsættes for CEO-fraud. Derfor opfordrer vi til, at man er ekstra opmærksom, ikke mindst her i sommerperioden, hvor mange måske ellers ville afholde sig fra at kontakte foreningens rigtige formand på grund af ferie,” siger sektionsleder Kresten Munksgaard fra Nationalt Center for IT-kriminalitet.

Hellere en gang for meget

Da størstedelen af foreningerne i Danmark drives af frivillige, kan det være svært for foreningsmedlemmerne at gennemskue svindlernes metoder, siger Kresten Munksgaard fra Nationalt Center for IT-kriminalitet.

”De kriminelle vil ofte have brugt tid på at sætte sig ind i den enkelte foreningens virke og struktur, og derfor kan det virke troværdigt, når formanden pludselig skriver eller ringer til kassereren og beder om at få foretaget en hasteoverførsel eller købe gavekort. Derfor opfordrer vi også til, at man som modtager af henvendelsen forholder sig kritisk, hvis den stikker ud fra normen, og kontakter foreningens formand, hvis man er i tvivl. Hellere en gang for meget.”

Gode råd til at undgå CEO fraud

  • Vær kritisk – ikke mindst over for betalinger og overførsler til udlandet

  • Kontakt din formand, hvis du er i tvivl – hellere en gang for meget

  • Lav en fast procedure for overførsler og betalinger – og giv ikke efter for pres og korte tidsfrister

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.