Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet indører visitationszoner: Her dækker de

Politi

29/08/2023 07:12

J. Bøgen

De er oprettet efter weekendens skuddrab på Christiania, som menes at være en del af en bande- og rockerkonflikt.

Københavns Politi øger den synlige og tryghedsskabende indsats og opretter to visitationszoner, der begge træder i kraft i dag. Den ene zone dækker Christiania og et område af Amager, mens den anden dækker et område af Nørrebro og Nordvest.

For at sikre trygheden for borgerne på og nær Christiania vil Københavns Politi den kommende tid også have en mere synlig og tryghedsskabende tilstedeværelse i området blandt andet med den mobile politistation.

Visitationszonerne er gældende mandag den 28. august 2023 kl. 18.00 og frem til tirsdag den 12. september 2023 kl. 18.00.

Baggrunden for at oprette de to zoner er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger fra rocker- og bandemiljøet. Lørdagens skyderi i Pusher Street er den seneste voldelige handling i konflikten.

”Vi vil ikke acceptere de afstumpede handlinger, der udspringer af denne konflikt. Nu skruer vi op for vores tilstedeværelse på især Christiania og på de steder, hvor vi ved, at personer fra de involverede grupper holder til. Ud over den tryghedsskabende indsats fortsætter vi vores omfattende efterforskning af både lørdagens skyderi i Pusher Street og den generelle indsats mod rocker- og bandemiljøet,” siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Her er de to zoner

Visitationszonen for Christiania og en del af Amager dækker følgende område:

Prinsessegade – Refshalevej – Forlandet – Kløvermarksvej – Raffinaderivej – Prags Boulevard – Strandlodsvej – Lergravsvej – Østrigsgade – Øresundvej – Amagerbrogade – Christmas Møllers Plads - Torvegade – Prinsessegade

Foto: Københavns Politi

Visitationszonen for dele af Nørrebro og Nordvest dækker følgende område:

Mågevej – Glasvej – Frederiksborgvej – Bisiddervej – Lygten – Tagensvej – Rovsingsgade – Vermundsgade – Lersø Parkallé – Jagtvej – Tagensvej – Blegdamsvej – Fælledvej – Nørrebrogade – Peblinge Dossering – Åboulevard – Ågade – Jagtvej – Borups Allé – Mågevej

Foto: Københavns Politi

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.