Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Politiet iværksætter operation "Lommebamser" - og de har brug for danskernes hjælp

Politi

12/04/2024 06:21

J. Bøgen

De kan gøre en afgørende forskel i svære situationer, hvor der er børn involveret!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Børn kan have brug for lidt ekstra tryghed, når de møder politiet i forbindelse med en voldsom eller ubehagelig hændelse.

Derfor har Fyns Politi sat gang i aktion ”Lommebamse-ven”, som består i små hæklede og strikkede bamser, som både uniformerede patruljer og efterforskere kan benytte, når de rykker ud til en hændelse, hvor et barn er involveret og måske har brug for en ekstra ven at kramme.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Stor succes over flere år

Sundhedsvæsenet har anvendt forskellige former for små og store bamser i flere år med stor succes. I foråret 2024 tog Nordjyllands Politi lommebamserne i brug, og nu følger Fyns Politi efter.

Vicepolitiinspektør Rasmus Tyllesen, der er leder af Vagtcentralen og Servicecentret ved Fyns Politi er glad for tiltaget:

”For nogle uger siden lancerede Nordjyllands Politi det her fine initiativ med lommebamser til børn, og nu følger vi i Fyns Politi efter, fordi vi synes det giver rigtig god mening. Det er et godt supplement til vores arbejde, når det involverer de yngste borgere. Her kan lidt ekstra tryghed og måske lidt adspredelse være lige det, der er brug for, hvis man står i en svær og kaotisk situation som fx et færdselsuheld eller en voldsom situation i hjemmet.”

Navnet lommebamse skyldes, at bamsen passer til både en børnehånd og i en skjortelomme. Målet er på sigt, at alle patruljerne udstyres med en lommebamse, så betjentene uanset tid og sted kan trøste og berolige børn i svære situationer.

Borgere kan hjælpe med at hækle og/eller strikke

Lommebamserne er små, strikkede eller hæklede bamser af garn – fx rester.

Lige nu bliver de små bamser produceret af medarbejdere i Fyns Politi og deres familier i fritiden. Hvis du har lyst til at strikke eller hækle lommebamser til de børn, politiet møder i deres arbejde, vil de være meget taknemmelige.

De færdighæklede/ -strikkede bamser kan afleveres i åbningstiden alle de steder, hvor Fyns Politi har en ekspedition. Se her: https://politi.dk/fyns-politi/om-fyns-politi/politistationer

Opskrifter på lommebamse

Lommebamserne kan både hækles eller strikkes:

Strikkeopskrift

Hækleopskrift

Det er meningen, at bamserne kan strikkes med rester af garn, og derfor er der vide rammer for farvenuancerne, når blot de holdes nogenlunde inden for de blå uniformsfarver. Man er også velkommen til at stikke bamserne som andre dyr end bjørne, hvis man har mod på det.

Foto: Fyns Politi

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.