Blomster til minde for den afdøde 14-årige. Foto: Presse-fotos.dk
Blomster til minde for den afdøde 14-årige. Foto: Presse-fotos.dk

Rutsjebane lukker permanent efter dødsulykke i Tivoli Friheden

Politi

15/07/2022 13:35

J. Bøgen

Cobraen kommer aldrig til at blive brugt igen, efter en 14-årig pige mistede livet i en ulykke torsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tivoli Friheden i Aarhus har besluttet, at rutsjebanen Cobraen aldrig kommer i brug igen.

Det oplyser forlystelsesparkens direktør, Henrik Ragborg Olsen, til TV 2, dagen efter at en 14-årig pige mistede livet i en ulykke.

Holder lukket på ubestemt tid

Tivoli Friheden lukkede parken torsdag, efter alle gæsterne var blevet evakueret. Siden blev det oplyst, at man også holdt lukket fredag, og nu er det sikkert, at der heller ikke bliver inviteret gæster ind lørdag. Det fortæller Tivoli Frihedens direktør, Henrik Ragborg Olsen, til TV 2.

"Det er hverken i dag eller i morgen, for jeg kan ikke forestille mig, at vi skal spille koncerter og have folk til at stå nede ved scenen og klappe," sagde han tidligere fredag.

Årsagen er stadig ukendt

Der er ingen, der ved, hvordan det kunne gå så galt torsdag eftermiddag, men årsagen efterforskes nu af Østjyllands Politi.

Henrik Ragborg Olsen forventer, at alt formelt har været, som det skulle, men siger samtidig, at der ingen tvivl er om, at noget har været galt.

Direktøren uddyber dog, at han ikke tror, at der er noget, der er ansvarspådragende for Tivoli Friheden.

Der har været rygter og historier fremme på de sociale medier om, at Cobraen lavede underlige lyde i dagene op til ulykken, og Henrik Ragborg Olsen vil ikke udelukke, at der har været problemer, som ikke er blevet fanget i kontrollen.

"Men jeg vil opfordre de folk, som har hørt eller set noget, til at henvende sig til Østjyllands Politi med deres oplysninger. Jeg vil nødig stå og gisne på det ene eller det andet, for vi har slet ikke den viden endnu, men jeg vil stærkt opfordre folk, der ved eller har set eller hørt noget, til at kontakte Østjyllands Politi," siger han

Politiet har talt med 50 vidner

Østjyllands Politi er stadig til stede i parken og er i gang med et stort efterforskningsarbejde.

Det oplyser Brian Voss Olsen, politiinspektør ved Østjyllands Politi, skriver TV 2 Østjylland fredag ved middagstid.

"Vi har i øjeblikket modtaget 50 henvendelser fra vidner, og det er forskellige oplysninger, de er kommet med," siger han.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.