Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Særlig flyer til turister i København: Skal gøre vejene mere sikre

Politi

17/07/2024 13:58

J. Bøgen

Nærpolitiet har delt dem ud til en række hoteller i København, hvor de blev taget særdeles godt imod.

De fleste københavnere cykler for at komme til og fra og igennem byen. Det samme gør for tiden en del turister og andre besøgende, men for nogle er det lidt mere udfordrende at komme igennem vores stærkt cykeltrafikerede by end andre.

For hvordan er det nu lige, at man skal signalere, når man drejer? Eller stopper? 

For både at få trafikken til at glide bedre – og for de cyklende turisters og andres sikkerhed, har Rådet for Sikker Trafik lavet en flyer med en række af de almindelige færdselsregler på engelsk, som nærpolitiet i Københavns Politi i disse dage deler ud.

Hotellerne jubler

Det er blandt andet sket til en række hoteller, og det er muligt for alle andre at downloade den og selv printe. 

”Vi har fået virkelig god respons fra de hoteller, vi har været rundt hos. Ligesom vi selv oplever at møde mange turister, som er i tvivl om reglerne, så gør hotellerne det samme. Vi håber, at denne, simple flyer kan hjælpe turisterne med at gebærde sig bedre i den københavnske cykeltrafik,” siger leder af nærpolitiet i Indre By, politikommissær Henrik Brix og tilføjer

”Jeg vil også gerne opfordre københavnerne til at være opmærksomme på de turister, som måske er lidt usikre i trafikken, når de kommer cyklende. Mange af gæsterne i vores by er jo ikke flasket op med jernhesten på samme måde, som vi selv er, så jeg håber, at alle vil vise lidt hensyn – også selv om sommermorgenen er grå og regnvejrsfuld, og man måske er ved at komme for sent til dagens første møde,” siger Henrik Brix. 

Flyeren kan hentes her.

Flyer: Rådet for Sikker Trafik

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.