Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Særligt 30-39-årige gør det - selvom det er ulovligt og med stor risiko

Politi

19/01/2024 13:33

J. Bøgen

Der er særligt et køn, der ikke virker til at have de store kvaler med det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være dyrt at få en VVS’er til at ordne toilettet, eller få tømreren ud for at reparere gulvet. 

Én måde at spare på udgifterne til håndværkere, er ved at få arbejdet udført uden regning, og det er en særdeles populær løsning, især blandt de 30-39-årige danskere. Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige.  

Hver femte i aldersgruppen svarer nemlig, at de har betalt en håndværker sort inden for de seneste tre år. Men selvom det kan være fristende at spare tusindvis af kroner, så løber man som forbruger en risiko ved at gøre det.  

Det forklarer Henrik Sagild, der er direktør i skade i Gjensidige.  

“Der er flere grunde til, at man skal undgå sort arbejde. Først og fremmest er det ulovligt bevidst at medvirke til skatteunddragelse, og samtidig får man ikke en garanti, som håndværkeren ellers er forpligtet til at give, når arbejdet udføres med regning,” siger Henrik Sagild.

Især mænd er risikovillige

Mens det samlet set kun er cirka én ud af ti, der har benyttet sig af håndværkere, der er blevet betalt sort, så har hver fjerde mand mellem 30 og 39 år ikke haft noget problem med at klare betalingen uden at få en regning. 

Den større risikovillighed blandt mænd overrasker ikke Henrik Sagild, men det gør antallet af folk, der er klar til at få udført håndværksmæssigt arbejde uden regning. 

“Det er på sin vis underordnet, om det er mænd eller kvinder, der i højere grad får udført sort arbejde, men tallene bekræfter os i, at især yngre mænd har en tendens til at være mere risikovillige. Jeg har forståelse for, at det kan være fristende at spare penge, men når det handler om ens hjem, bør det ikke være en risiko, man er villig til at løbe.”  

Undersøgelsen viser derudover, at tømrere og VVS'ere er de mest populære håndværkere blandt dem, der har betalt en håndværker sort inden for de seneste tre år.  

Det viste undersøgelsen

Har du betalt en håndværker sort inden for de seneste tre år? (30-39 årige) 

Ja - 21 procent

Nej - 78 procent

Ønsker ikke at svare - 1 procent

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.052 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i maj og juni 2023. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.