Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skræmmende sag fra Sjælland: 2 mænd bundet og brændt levende

Politi

24/11/2023 16:06

J. Bøgen

Det tyder på, det var afstraffelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har været megen snak om bander og rockere det seneste år, særligt i forbindelse med en verserende konflikt mellem flere grupperinger.

Men af og til er det altså ikke kun medlemmer fra andre bander, volden går ud over. Det vidner en sag Sydsjælland om.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik i går henledt opmærksomheden på, at to personer med banderelationer var blevet afstraffet på en adresse i Næstved, fordi de skulle have forbrudt sig mod klubbens interne adfærdskodeks.

Afstraffelsen bestod i, at der blev sat ild til de to personer, mens de sad bundet til hver deres stol. De er begge indlagt med alvorlige forbrændinger.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

2 anholdt

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kunne i går anholde og sigte to mænd for drabsforsøg. De fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

"Det, vi har oplevet i denne sag, er en ualmindelig afstumpet og uhørt adfærd. Der er sat en massiv efterforskning i gang, og vi kan ikke afvise, at der vil komme yderligere anholdelser," siger politiinspektør Kim Kliver.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.