Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Stor aktion: Mindst 1500 danskere skal reddes hjem

Politi

26/07/2023 09:48

J. Bøgen

5 mennesker har mistet livet.

Mellem 1500 og 1800 danskere skal hjælpes hjem fra det nordlige Italien.

Årsagen er, at der den seneste tid har været flere massive uvejr, blandt andet med hagl så store som tennisbolde, der har ramt særligt campingpladser omkring Gardasøen.

Flere hundrede biler meldes ødelagt, og ifølge direktør i SOS International, Jan Sigurdur Christensen, bliver der nu sendt mindst 20 busser afsted for at redde de strandede danskere hjem.

SOS International er en assistancevirksomhed, som er ejet af nordiske forsikringsselskaber. De træder til, når der er brug for for eksempel evakueringer og at få fragtet tilskadekomne danskere hjem fra udlandet.

Udover de voldsomme haglvejr og storme er Italien også plaget af voldsomme skovbrande. I går, tirsdag, blev fem mennesker således fundet omkomne, heriblandt en 16-årig pige, der blev dræbt af, at et træ væltede ned over hende i Brescia i det nordlige Italien.

Der er ikke umiddelbart nogen meldinger om slemt tilskadekomne danskere, heller ej danske dødsfald.

Meddelelse fra SOS International

Det seneste døgns ekstreme vejr i Italien har skabt udfordringer for rejsende, hvis biler er blevet ødelagte af hagl.

SOS International arbejder på højtryk for at hjælpe alle, og har indkaldt al disponibel mandskab i dag og de  næste dage for at håndtere den ekstraordinære situation. Desværre er det i øjeblikket meget udfordrende at finde alternative hjem-transportformer til de rejsende. Det skyldes uvejrets omfang, samt at det rammer midt i højsæsonen, hvor der i forvejen er allermest tryk på busselskaber, flyselskaber og biludlejningsselskaber. Samtidig har de rejsende, som er på bilferie, ofte en del oppakning med og eventuelt kæledyr, hvilket udfordrer situationen lidt ekstra.

Vi har dagen igennem arbejdet på at finde alternative transportformer hjem. Imidlertid er både danske og udenlandske feriegæster samt lokale ramt af uvejret, så der er pres på alle leverandører. Det er dog lykkedes os at få indgået aftaler med en række danske busselskaber, som allerede i dag har sat kursen mod Italien for at hente rejsende hjem. Vi bestræber os derfor på, at de første rejsende kan forvente at rejse hjem mod Danmark i morgen onsdag. Hjemtransport vil fortsætte de kommende dage og til alle er kommet hjem.

Arbejdet med at kontakte og koordinere hjemrejsen, for de mange rejsende pågår og vores vagtcentral kontakter løbende de rejsende for at koordinere afhentning m.v.

VI har løbende igennem dagen haft udfordringer med vores telefoni-system grundet de mange kald. Disse problemer er nu løst, men der kan være kø på telefonen.

Har du allerede talt med os og har modtaget en sms med bekræftelse på at din sag er oprettet, beder vi dig afvente vores opkald. Vi har indkaldt alt disponibelt mandskab og ringer så snart det er muligt.

Har du forsøgt at kontakte os, men uden at komme igennem til os, beder vi dig forsøge igen så vi kan få oprettet din sag i vores system. Vores telefonkø er over dagen blevet markant mindre bl.a. som følge af ekstra indkaldt beredskab.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.