Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Stor bøde til Rema 1000 - Besøg gik slet ikke, som det skulle

Politi

04/08/2023 14:00

J. Bøgen

Kontrollanterne var i risiko for at få skrivekrampe, da de lagde vejen forbi.

Uanmeldte gæster er noget, der deler vandene.

Nogle mener, det er uhøfligt, andre går i panik, fordi huset ligner Ragnarok, andre byder gladeligt indenfor og sætter en kande kaffe over.

Normalt går sådan nogle besøg da også uden problemer og er sådan set bare hyggelige - gæsterne forventer jo ikke nødvendigvis, at hjemmet er i top stand, når de netop kommer uanmeldt.

I top stand kan man heller ikke sige, at Rema 1000 i Køge var, da Fødevarestyrelsens kontrollanter kiggede forbi. For Butikken på Ølbycenter 31A endte med at få både en sur smiley og en klækkelig bøde ud af det.

Beskidt - stort set over alt

Inspektionen, som fandt sted d. 13. juli, afslørede blandt andet, at der var beskidt i stort set hele butikken.

I grøntafdelingen var der for eksempel støv og fødevareraster, og visse steder løb der endda væsker ned fra både frugter og grønt.

Derudover fandt kontrollanterne også pletter af gammelt snavs på inventarets kanter, og det var et gennemgående tema under besøget rundt i resten af butikken.

Gulvet ved flaskeautomaten havde for eksempel mørke plamager af "ældre dato", og der blev også fundet spildte fødevarer på nogle hylder rundt om i butikken.

Rema 1000 reagerede med en bemærkning om, at de ville "gøre rent med det samme", men butikken slap altså ikke for både en sur smiley og en bøde på hele 15.000 kroner.

Det skal til Rema 1000s forsvar nævnes, at de foregående tre besøg fra Fødevarestyrelsen havde resulteret i storsmilende smileys, så man har lov at håbe, hele misæren skyldes for eksempel sommerferieperiode. Det tyder i hvert fald ikke på, at det er den generelle standard i butikken.

Foto: Screenshot, kontrolrapport

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.