Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Storebælt lukker ned - disse køretøjer er forbudt på broen helt frem til fredag

Politi

16/11/2022 11:36

J. Bøgen

Se definitionen på vindfølsomme køretøjer i artiklen.

Hvis du skal krydse Storbæltsbroen denne uge, skal du lige være opmærksom på, hvilken slags køretøj, du benytter.

For fra nu og frem til fredag morgen er vindfølsomme køretøjer simpelthen forbudt på broen.

Det skriver Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, på Twitter.

Årsagen er, at DMI's prognoser viser, at der er risiko for tværvind på broen frem til fredag morgen. Det er ikke i sig selv årsag nok til at lukke for vindfølsomme køretøjer, men prognoserne viser, at vinden vil være kraftigere end 15 meter i sekundet - og så falder hammeren for den type køretøjer.

Artiklen fortsætter under opslaget.

På Sund & Bælts egen hjemmeside har de lavet en oversigt over, hvornår et køretøj betragtes som vindfølsomt.

Her står der, at det tælle trailere, anhængere og campingvogne, UANSET hvilket køretøj, der trækker dem.

Derudover gælder det også øvrige påhængskøretøjer, for eksempel en tom eller let lastbiltrailer (dog ikke fladvogn eller blokvogn), hvor den samlede vægt af traileren er under 10 tons (10.000 kg).

Endelig hører autocampere også under kategorien, hvis de vejer under 3500 kg i totalvægt.

Sund & Bælt understreger, at de ovenstående beskrivelser IKKE er alle de køretøjer, der vil blive betragtet som vindfølsomme. Her skriver man videre, at det er op til chaufføren i det enkelte køretøj at vurdere, om man hører under kategorien vindfølsom.

Forbuddet mod vindfølsomme køretøjer betyder, at den slags køretøjer skal køre af motorvejen inden den sidste afkørsel. Der vil være information om, hvornår det er sidste chance for at køre af.

Derudover anbefaler Sund & Bælt, at de køretøjer, der så endelig må krydse broen, ikke kører hurtigere end 80 kilometer i timen.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.