Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Stukket af fra sikret institution: Nu efterlyser politiet 17-årig

Politi

18/10/2022 10:57

J. Bøgen

Han var varetægtsfængslet for drabsforsøg.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde en undvegen fange.

Det er Københavns Vestegns Politi, der offentliggør navn og foto på 17-årige Sekeria Abdi Musse Elmi, der sad varetægtsfængslet på en sikret institution i Skibby.

Han er mistænkt for drabsforsøg, men formåede at stikke af fra institutionen d. 30. september.

Ifølge politiets oplysninger opholder han sig lige nu i Hovedstadsområdet.

Sekeria Abdi Musse Elmi beskrives som

  • 17 år

  • 180 cm høj

  • Spinkel af bygning

  • Har brun hud

  • Sort hår

  • Brune øjne

"Vi har søgt at få fat i den unge mand af forskellige veje, men vurderer nu, at det er nødvendigt at efterlyse ham offentligt," siger politikommissær Ole Nielsen. 

Elmi er dømt i byretten for et drabsforsøg begået i Taastrup i januar 2021. Efter dommen blev han varetægtsfængslet, da sagen blev anket til landsretten. Da Elmi er under 18 år, skete det på en sikret institution.

Hvis du har oplysninger i sagen, så kan Københavns Vestegns Politi træffes hele døgnet på 43861448.

17-årige Sekeria Abdi Musse Elmi efterlyses efter at være stukket af fra sin varetægtsfængsling. Foto: Københavns Vestegns Politi

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.