Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tog prøvetur i varebil - men "glemte" at levere den tilbage

Politi

12/12/2024 08:05

J. Bøgen

Da politiet fandt bilen, var det ikke manden. der havde lånt den, der sad bag rattet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En bilforhandler i Tranbjerg kontaktede tirsdag eftermiddag politiet, da en 25-årig mand havde lånt en varebil til en prøvetur, men ikke havde leveret den tilbage.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Bilen var udlånt på prøveplader, hvis numre blev sendt rundt til alle patruljer for at forsøge at lokalisere varebilen.

Overraskelse bag rattet

Kl 17.18 spottede en patrulje bilen og fik den bragt til standsning i krydset mellem Viby Ringvej og Søren Frichs Vej i Viby J. Manden bag rattet viste sig dog ikke at være den 25-årige, men i stedet en 28-årig mand.

Da politiet slog ham op i deres systemer kunne de se, at han ikke havde førerret, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Den 28-årige havde desuden flere receptpligtige piller i lommen, og han blev derfor også sigtet for besiddelse af dem samt for kørsel under påvirkning.

Varebilen kunne herefter returneres til rette ejer.

Ikke slut

Den 28-årige forklarede, at han havde lånt bilen af den 25-årige for at hjælpe ham med at flytte.

Den 25-årige, som oprindeligt havde afhentet bilen, blev senere på aftenen truffet på sin bopæl, hvor han blev anholdt og sigtet for brugstyveri af varebilen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.