Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tyve stjal modeltog: Nu advarer politiet

Politi

25/07/2023 10:30

J. Bøgen

Derudover slap de også afsted med en motorsav og en trailer.

Et indbrud i Kværkeby-området nær Ringsted endte med, at tyvene slap afsted med tyvekoster af en noget alternativ art.

Efter at have undersøgt stedet kunne politiet konstatere, at indbrudstyven(e) inden for den sidste uge på et ukendt tidspunkt havde brudt hoveddøren op for at få adgang til boligen, hvor der sket gennemrodning i flere rum.

Tyvene var sluppet afsted med bl.a. flere modeltog med tilhørende skinner, samt en motorsav og en trailer.

Politiet vurderer, at modeltogene og skinnerne har en "større" værdi, og derfor advarer de nu eventuelle samlere af modeltog til at være ekstraordinært skeptiske, hvis nogen sætter en større samling til salg.

Politiet afventer nu resultatet af de tekniske undersøgelser i forsøget på at identificere nogen, der kan mistænkes for indbruddet. Traileren er efterlyst af politiet.

Oplysninger i sagen gives til politiet på tlf. 114.

Lykkelig slutning i anden tyverisag

I den anden ende af tyveriskalaen var der imidlertid en sag København, der endte lykkeligt.

Kl. 10.08 anmeldte en 39-årig mand fra København S, at han ved midnat mellem tirsdag og onsdag i sidste uge i S-toget fra København til Køge fik stjålet en rygsæk, der indeholdt bl.a. en bærbar computer, en Ipad, diverse beklædningsgenstande og sko samt personlige papirer med navn og adresse.

Han havde glemt rygsækken, da han skyndsomt havde forladt toget på Greve S-station på grund af ballade i toget.

Den forurettede havde efterfølgende holdt øje med og nu senest sporet det stjålne elektronik til flere bestemte adresser bl.a. i Køge.

Politiet efterforskede straks videre ud fra de modtagne oplysninger og kunne godt en time efter anmeldelsen anholde en 19-årig mand fra Køge på den udpegede adresse i Køge. I forbindelse med anholdelsen fandt politiet også de stjålne effekter, som den forurettede havde fået stjålet.

Den 19-årige blev sigtet for tyveri af rygsækken, hvilket han nægtede sig skyldig, idet han havde haft til hensigt at aflevere tasken til politiet som hittegods. Han kan dog forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen, og den forurettede har fået genudleveret sine stjålne effekter.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Døgnrapport d. 24. juli

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.