Storebæltsbroen danner fredag eftermiddag ramme for bilkøer i stort omfang.
Et uheld på lavbroen betyder nemlig, at man i en periode var nødt til helt at spærre broen i retning fra Sjælland mod Fyn.
Der skulle eftersigende være et spor åbent igen, men køen er indtil videre nået op på vanvittige 120 minutters ekstra rejsetid.
Faktisk møder trafikanter køen allerede på højbroen.
Ifølge P4 Trafik forventer man snart at kunne åbne for trafikken igen, men det er tvivlsomt, at køen vil være afviklet før engang i aften.