Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Uhyggelige nye detaljer om 32-årig sigtet

Politi

27/04/2023 09:30

J. Bøgen

Han havde eftersigende rollen sammen med sin storebror.

Selvom der er nedlagt navneforbud i forhold til den 32-årige mand, der er sigtet for at bortføre og voldtage en 13-årig pige, forsøg på voldtægt af en 15-årig pige og bortførelse, voldtægt og drab på 17-årige Emilie Meng, betyder det ikke, at der slet ikke kommer noget frem om manden.

Og en af de mere skræmmende af slagsen bringer TV 2 i dag, torsdag.

Tilbage i 2011 og 2012 var den dengang 20-21-årige mand nemlig frivillig fodboldtræner for et hold piger, der alle var under 18 år.

TV 2 har fundet frem til informationen på baggrund af samtaler med fodboldklubben, venner, tidligere spiller og klubbens sociale medier.

Af hensyn til navneforbuddet bliver kilderne holdt anonyme, ligesom klubbens navn heller ikke fremgår. Det skulle dog eftersigende være en lokal klub på Vestsjælland, hvor den sigtede var frivillig træner sammen med sin storebror.

Venlig, men stille og genert

En af de spillere, der blev trænet af den nu 32-årige sigtede, er i dag 24 år. Hun var således 13 år, da manden var hendes træner, altså den samme alder som den pige, der blev bortført og voldtaget for snart to uger siden.

Hun fortæller til TV 2, at hun ikke kan genkalde sig nogensinde at have haft en ubehagelig episode med den nu sigtede mand, men ligesom flere sine gamle holdkammerater husker hun manden som venlig, men stille og genert.

Til gengæld har det rystet den tidligere spiller, at hendes tidligere træner nu er sigtet for så alvorlige forbrydelser.

"Jeg synes, det er vildt ubehageligt at tænke på, fordi jeg var 13 år gammel, da han var min træner, præcis samme alder som pigen, der blev kidnappet."

Aktiv i foreningslivet

Generelt tegner der sig et billede af en ung mand, som var meget aktiv i foreningslivet sammen med resten af sin familie. Han og storebroren overtog for eksempel rollen som trænere efter deres far.

Derudover skulle den nu 32-årige have hængt meget ud i klubben og været tilskuer til mange af kampene. Hans lillesøster skulle eftersigende også have spillet i klubben

Ingen af de kilder, TV 2 har snakket med, kan huske, hvorfor manden stoppede i klubben i sin tid.

Manden har delvist erkendt forholdene omkring bortførelse af den 13-årige pige for knap to uger siden, men han nægter sig skyldig i sigtelserne omkring drabet på Emilie Meng og forsøget på voldtægt af den 15-årige.

Han sidder lige nu varetægtsfængslet. Næste retsmøde er 11. maj.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.