Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Voksende problem i julefrokosttiden: Nu beder politiet alle om at holde sig fra dem

Politi

08/12/2023 13:08

J. Bøgen

Københavns Politi efterforsker for tiden flere sager af den type.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Brug en autoriseret taxa, tag toget eller få et familiemedlem til at hente dig, når festen eller julefrokosten er slut, og du skal hjem fra byen.

Det er opfordringen fra politikommissær Thor Munck Grønbæk fra Københavns Politi.

Baggrunden er flere sager, hvor unge, ofte berusede mænd, har fået stjålet og misbrugt deres kreditkort i forbindelse med, at de har taget en pirattaxa efter en bytur.

”Man skal holde sig fra pirattaxaer. De er i sig selv ulovlige, og så ser vi desværre flere sager, hvor chaufføren helt udspekuleret franarrer både kort og pinkode fra den kunde, der lige er steget ind i bilen. Vi tror, at gerningsmændene helt bevidst går efter de unge, der er mest berusede og derfor måske også de letteste at snyde,” siger Thor Munck Grønbæk.

Her er problemet størst

Det er især i Indre By, at sagerne er registreret.

Når turen er slut, har føreren noget, der ligner en betalingsterminal og får på den måde afluret pinkoden.

Efterfølgende bliver passageren udsat for et tricktyveri, hvor vedkommende mister sit betalingskort, som derefter bliver misbrugt med risiko for store tab til følge.

”Det er jo brandærgerligt at vågne op dagen efter en bytur og opdage, at man er blevet udsat for tyveri og databedrageri. Selv om vi har foretaget flere anholdelser, så får vi stadig nye anmeldelser, som vi aktuelt efterforsker, og det er også en problematik, som vi er ekstra opmærksomme på, når vi patruljerer i nattelivet,” siger Thor Munck Grønbæk.

Hævede over 500.000 kroner

Sidste år faldt der dom i en lignende sag, hvor en dengang 22-årig mand blev idømt halvandet års fængsel for i forbindelse med pirattaxakørsel at have stjålet mere end 20 kreditkort.

Kortene brugte han til at hæve over en halv million kroner, som efterfølgende blev konfiskeret.

Derudover blev han idømt et erstatningskrav på ca. 200.000 kroner. Det ene år af fængselsstraffen var betinget.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.