Giv mennesker med store kroniske sygdomme, som diabetes, KOL og gigt, ret til et grundpakkeforløb.
Så klar er opfordringen fra Diabetesforeningen til regeringen.
Det vil løse mange af de nuværende udfordringer i sundhedsvæsnet, sikre sammenhæng i behandlingen og bygge videre på de positive erfaringer med pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet.
På den måde kan sundhedsvæsnets begrænsede ressourcer anvendes effektivt og målrettes den store og voksende gruppe af mennesker med kronisk sygdom, mener Diabetesforeningen i et høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, der kom i juni måned.
"Det danske sundhedsvæsen er presset til det yderste. En utidssvarende organisation og et stigende antal patienter med kronisk sygdom kræver fundamentale forandringer. Vi opfordrer derfor regeringen til at se virkeligheden i øjnene og handle nu, så de mange hundredetusinde danskere, der lever med type 2-diabetes, KOL eller gigt, får den sammenhængende og effektive behandling, de har behov for," siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Diabetesforeningen bemærker, at der i regeringsgrundlaget er formuleret et ønske om en klar opgavefordeling mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen.
"Målet er at sikre, at patienten kommer i centrum og oplever en sammenhængende behandling. Hvis det skal lykkes, er der brug for at gøre grundpakkeforløb til en patientrettighed," siger Claus Richter.
Almen praksis som tovholder
I dag oplever mennesker med kronisk sygdom meget stor forskel i behandlingen afhængig af post- og ydernummer, unødvendige dobbeltundersøgelser og at blive tabt mellem behandlere i sundhedsvæsnet.
Fx svarer kun 25 procent af mennesker med type 2-diabetes, at andre behandlere er blevet informeret om deres sygdomssituation fra deres faste behandler, ofte den praktiserende læge. Men det kan grundpakkeforløb rette op på.
Pakkeforløb har vist sig effektive for hjerte- og kræftpatienter ved at forbedre behandlingskvaliteten, mindske social og geografisk ulighed og øge overlevelsesraten.
I Diabetesforeningens bud på et grundpakkeforløb får patienten ret til en individuel behovsstyret behandlingsplan, som med faste frister for alle relevante kontakter i sundhedsvæsnet sikrer en god og sammenhængende start på behandlingen af den kroniske sygdom.
Grundpakkeforløb stiller krav til almen praksis som tovholder og pligt til at tilrettelægge behandlingsplanen ud fra patientens behov.
Diabetesforeningen foreslår, at grundpakkeforløb forankres i sundhedsloven og implementeres med en national kvalitetsplan for kronisk sygdom og bekendtgørelser, der fastlægger krav, kompetencer og kapacitet for sundhedsvæsenet.
"Vores budskab til regeringen er krystalklart: Hold fast i jeres ambitioner for patienterne i den kommende sundhedsreform. Det er på tide at give mennesker med store kroniske sygdomme de patientrettigheder, som har virket så godt for andre. Samtidigt er det bydende nødvendigt, hvis sundhedsvæsenets knappe ressourcer skal kunne slå til i en tid, hvor vi ser ind i en stille sundhedskatastrofe med et stigende antal kronisk syge," siger Claus Richter.
Fakta
Mere end en tredjedel af befolkningen lever i dag med mindst én kronisk sygdom.
325.000 danskere lever i dag med type 2-diabetes, cirka 200.000 med KOL og 270.000 med knæ-artrose, og mange flere vil komme til i de kommende år.
Sundhedsudgifterne er 11 gange større for mennesker med tre eller flere kroniske sygdomme end dem uden kronisk sygdom, mens genindlæggelsesraten er fem gange større for mennesker med to kroniske sygdomme.
