Et af de helt store spørgsmål omkring afskaffelsen af Store Bededag har været, hvor stor en forskel, det faktisk gør i det samlede regnestykke.
SVM-regeringen har selv forklaret, at en afskaffelse af helligdagen vil øge arbejdsudbuddet med omkring 8500 fuldtidspersoner hvert år, hvis/når helligdagen bliver til en normal hverdag.
Men beregninger fra Finansministeriet fortæller en anden historie.
I sidste uge blev der nemlig frigivet et notat til Folketinget, som viste en større udregning på, hvor meget arbejdsudbuddet ville blive øget ved afskaffelsen af forskellige helligdage.
Og her står det sort på hvidt, at Store Bededag vurderes at øge arbejdsudbuddet med 6500 fuldtidspersoner - altså 2000 færre end det tal, regeringen selv har fremlagt.
Det skriver Jyllands-Posten.
Det skal nævnes, at beregningen er et skøn over, hvor stort et gennemslag på den årlige præsterede arbejdstid, afskaffelsen af en given fridag vil have. Skønnet lyder, at den præsterede arbejdstid vil svare til 60 procent af det fulde potentiale, og det er altså her, de 6500 kommer fra.
Rokker ved troværdigheden
Notatet er lavet på baggrund af tal fra 2012, hvor det også blev det debatteret, om man skulle afskaffe store bededag. Det var i den forbindelse, at Finansministeriet regnede på de økonomiske konsekvenser ved det.
Det har hele tiden været de tal og beregninger, som har ligget til grund for vurderingen af, hvad afskaffelsen vil have af betydning for arbejdsudbuddet.
Men nu, hvor notatet er blevet frigivet til Folketinget, har den manglende overensstemmelse mellem Finansministeriets skøn og regeringens udsagn, fået i hvert fald et oppositionsparti op i det røde felt.
Enhedslisten vil nemlig kalde finansminister Nicolai Wammen i samråd for at få en forklaring.
"I Finansministeriet hersker der tilsyneladende en meget stor usikkerhed ved resultaterne af at afskaffe en fridag," siger Pelle Dragsted, der er Enhedslistens finansordfører, til Jyllands-Posten.
Finansministeriet har i et skriftligt svar til Jyllands-Posten uddybet, at beregningen, for at arbejdsudbuddet øges med 8500 ekstra fuldtidspersoner, bygger på "en række indikatorer og økonomisk teori".
