Juni 1998 blev den røde snor klippet - Storebæltsbroen blev officielt åbnet for trafikanter.
Nu skriver vi juni 2023, altså 25 år efter, og der er løbet meget vand under broen, siden den blev åbnet.
En ting er dog, som det har været hele tiden: Du kommer ikke over Storebæltsbroen i bil, medmindre du svinger Dankortet.
Når det er dyrest, koster det 270 kroner at krydse broen i dag, og det er ikke en returbillet.
Politikerne har flere gange diskuteret, om det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen, og faktisk burde broen have været betalt ud i 2022.
Så hvorfor gik det ikke sådan? Svaret skal, igen, findes hos politikerne.
Trækker milliarder ud
Folketinget har flere gange i broens levetid brugt indtægter fra Storebæltsbroen til at finansiere ny infrastruktur rundt om i landet.
Og netop når indtægterne på den måde bliver brugt til at betale for andre projekter, mener trafikforsker Mogens Fosgerau ikke, at man længere kan kalde det brugerbetaling.
"Nu er det bare blevet til en skat, og det er en dårlig måde at indkræve skat på, fordi den forvrider," siger forskeren til TV2 Øst.
Betalingen rammer nemlig skævt, fordi der er stor forskel på, hvor meget de enkelte danskere brugere broen, og derfor ender nogle med, i teorien, at have betalt mere til nye infrastrukturprojekter, end andre.
Mogens Fosgerau påpeger, at han har svært ved at se en lignende model blive brugt andre steder i Danmark, men at det var en særlig situation, da Storebæltsforbindelsen blev vedtaget, der gjorde, at man fik den igennem med brugerbetaling.
900 millioner om året at gøre gratis
Hvis det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen har Transportministieriet regnet sig frem til, at det vil koste 900 millioner kroner om året, fordi broen også skal vedligeholdes.
De penge mener Mogens Fosgerau dog, at man kan finde på anden vis, ligesom man gør med alle andre lande i Danmark.
I stedet peger forskeren på, at der kan ligge et politisk motiv bag, at man ikke har gjort det gratis at køre over broen endnu.
For hvis man gør det gratis at krydse broen, vil det trække gulvtæppet væk under de kommende forhandlinger om en Kattegatforbindelse, ligesom det også kan gå ud over forhandlingerne om Femernforbindelsen.
