I løbet af de tre seneste regeringsperioder er personskatterne blevet lempet med 6,6 milliarder kroner og det har i høj grad favoriseret de mest velhavende, mens de fattigste har fået mindsket deres disponible indkomster.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Finansministeriet og Skatteministeriet.
Analysen er en opgørelse af de justeringer, der har været i personskatterne i perioden fra 2015 til 2023. Blandt andet er topskattegrænsen blevet hævet og den grønne check udfaset.
I gennemsnit har en person blandt de ti procent fattigste tabt knap 800 kroner på skattetiltagene svarende til -0,8 procent af personens disponible indkomst.
En person blandt de ti procent rigeste har vundet 7.750 kroner svarende til 1,0 procent af den disponible indkomst.
I midten af indkomstfordelingen har en person i femte decil vundet 1.740 kroner svarende til 0,7 procent af den disponible indkomst.
"Den førte skattepolitik har været med til at øge forskellene mellem top og bund. Det har været en klokkeklar favorisering af de rigeste og bedst stillede, mens de fattigste ligefrem har tabt," siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I regeringsgrundlaget er der lagt op til yderligere skattelempelser for cirka 5 milliarder kroner. Blandt andet vil SVM-regeringen sænke topskatten ved at forhøje grænsen for, hvornår man betaler topskat, og indføre en ny og lavere mellemskat ved den hidtidige topskattegrænse.
"Hvis regeringen ender med at sænke topskatten, vil det puste endnu mere til uligheden og være en favorisering af nogle af de mest velstillede, der allerede har haft stor glæde af den førte skattepolitik de seneste otte år," siger Sune Caspersen.
Rige og fattige er ikke lige afhængige af offentlig velfærd
Analysen undersøger også, hvor meget de forskellige indkomstgrupper har mistet i potentiel velfærd, hvis man havde brugt de 6,6 milliarder kroner på offentlig velfærd i stedet for at give dem i skattelempelser.
Værdien af det alternative offentlige forbrug fordeler sig nemlig ulige på tværs af indkomstgrupperne. Der er forskel på, hvor afhængig af offentlig velfærd man er, alt efter hvor velhavende man er. Og det tager beregningerne højde for.
Analysen viser, at den rigeste tiendedel siden 2015 kun har tabt 1.260 kroner i alternativt offentligt forbrug svarende til 0,2 procent af den disponible indkomst, mens den fattigste tiendedel har tabt 1.700 kroner svarende til 1,6 procent af den disponible indkomst.
"Når vi taler om skattelempelser, har vi en tendens til kun at fokusere på den rene lempelse, og hvilken virkning den har på danskernes privatøkonomi. Men der er en anden side af mønten, hver gang man laver en skattelempelse, der forværrer de offentlige finanser. Det er penge, man kunne have brugt på velfærd," siger Sune Caspersen.
"Det er ikke kun skattelempelserne, der rammer skævt, det gør forringelser af velfærden også. Fattige bruger den offentlige velfærd mere end de rige. De har ikke samme muligheder for at vælge et privat alternativ, når de skal uddannes eller har brug for en sundhedsbehandling, og flere lavindkomstgrupper har mere brug for sociale tilbud. Så når man nedprioriterer de områder, sænker man deres forbrug," siger Sune Caspersen.
Det bemærkes, at der også er sket andre politikændringer i samme periode, der har påvirket indkomstforskellene, herunder mindreregulering af de offentlige overførselsindkomster og indførelse af blandt andet kontanthjælpsloftet, samt diverse afgiftstiltag. Disse tiltag bidrager også til øgede indkomstforskelle, men falder uden for denne analyses formål, der er at belyse den førte skattepolitik og dens virkninger.
Tiltag på personskatten i perioden 2015-2023
I alt er personskatterne lempet med cirka 6,6 milliarder kroner (efter tilbageløb og adfærd), når man sammenligner skatteberegningen i 2015 med skattereglerne i dag. Tiltagene på personskatteområdet er:
Hævet topskattegrænse
Udvidet beskæftigelsesfradrag, inkl. ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
Indførsel af jobfradrag
Indførsel af ekstra pensionsfradrag
Udfasning af grøn check
Lavere fradragsværdi af lønmodtagerudgifter (udfasning af sundhedsskat)
Lempelse af ejendomsværdiskat
Analysens hovedkonklusioner
Personskatterne, altså indkomstskatten, er fra 2015 til 2023 lempet for cirka 6,6 milliarder kroner efter tilbageløb og adfærd. Pengene er i høj grad brugt til at polstre de bedst stillede, mens den fattigste tiendedel af befolkningen har tabt på ændringerne i personskatterne.
Når man prioriterer store milliardbeløb på at lempe skatterne, så er der færre midler til at investere i de offentlige velfærdstilbud. Det går i høj grad ud over de lavere indkomstgrupper, da den offentlige service betyder relativt mere for dem.
Den fattigste tiendedel kunne således have fået mere offentlig velfærd svarende til cirka 1,5 procent af den disponible indkomst, mens den rigeste tiendedel kun er gået glip af offentlig velfærd svarende til cirka 0,2 procent.
Regeringens skatteplaner er en fortsættelse ned ad den samme sti med store milliardbeløb afsat til skattelempelser, der i høj grad går til dem, der i forvejen er bedst stillet.
