Det går hurtigt i politik. Også nogle gange for hurtigt.
I hvert fald, når det kommer til den danske lovgivningsproces, hvis du spørger Folketingets partier.
Samtlige partier er nemlig er blevet enige om, at der i fremtiden skal være bedre tid til at behandle lovforslag.
Det betyder, at en række tidsfrister bliver rykket, når det nye Folketingsår begynder til oktober.
Øger med en tredjedel
Som reglerne er i dag, skal der gå mindst 30 dage, fra et lovforslag fremsættes, til det kan blive vedtaget.
Den frist bliver der nu føjet en tredjedel til, så der der fremadrettet skal gå mindst 40 dage fra fremsættelse til vedtagelse.
Derudover får Folketingets medlemmer mindst syv dage til at vurdere et lovforslag før førstebehandlingen i Folketingssalen.
I dag skal der kun gå mindst to dage.
Hurtigste i nyere tid
I januar kom CEPOS med en analyse, der viste, at hastigheden for lovvedtagelser i Folketinget ganske rigtigt er blevet markant kortere.
Ifølge analysen var den gennemsnitlige behandlingstid af lovforslag i det første år af SVM-regeringens levetid 52,8 dage - og her har man ikke medregnet en række hastebehandlinger af diverse lovforslag.
Til sammengligning brugte de seks forhenværende regeringer før Mette Frederiksen mellem 76,6 og 63,6 dage i gennemsnit.
