Christiania skal udbygges med 15.000 m2 almene boliger frem mod 2031. I praksis betyder det, at fristaden får 300 nye beboere.
Det står klart, efter christianitterne har stemt ja til regeringens tilbud om, at fristaden kan købe den del af voldene og boligerne, de i dag lejer af staten.
Ja'et betyder, at Christiania kan købe voldene og boligerne for 67 millioner kroner. Til gengæld sparer fristaden fremover 6,5 millioner kroner om året i lejeudgifter til staten.
Samtidig får christianitterne gode lånemuligheder, der gør det muligt for dem selv at bygge i fristaden.
Et nødtvungent ja
Men resultatet af fællesmødet i Den Grå Hal natten til mandag er ikke et udtryk for, at christianitterne er entydigt begejstrede for aftalen.
Ifølge talsperson for Christiana, Hulda Mader, er det nemlig et spørgsmål om, at et nej til tilbuddet ville have voldsomme konsekvenser for fristaden.
"Det var ikke særlig godt at sige nej, fordi vi så ville miste alle muligheder for at udvikle Christiania. Vi ville ikke have nogen økonomi til udvikling," siger talspersonen ifølge DR.
De 15.000 m2 almene boliger bliver målt i såkaldte etagemeter, så aftalen betyder ikke, at det reelt er 15.000 m2 af Christiania, der bliver sat af.
Men det er alligevel et sted mellem en femtedel og den tredjedel af fristadens egentlige størrelse, der skal ombygges, hvilket ifølge Hulda Mader giver mange bekymringer blandt de cirka 700 voksne og 150 børn, der i dag bor på Christiania.
Minister jubler over "kæmpe sejr"
Bolig- og indenrigsminister, Christian Rabjerg Madsen (S), er glad for resultatet af nattens afstemning.
Han beskriver forhandlingerne som konstruktive og kalder ja'et "en kæmpe sejr i kampen om at sikre billigere boligere til almindelige mennesker i København."
Fristadens advokat, Knud Foldschack, havde inden mødet i Den Grå Hal anbefalet beboerne at stemme ja til aftalen - blandt andet, fordi et nej ville bringe Christiania i en uoverskuelig situation rent økonomisk.
