De store temaer for besøget er Grønland, det arktiske område, sikkerhedspolitik og klima og den grønne omstilling. I løbet af dagen skal han mødes med Mette Frederiksen, Jeppe Kofod (S), Dronningen på Amalienborg og ledende danske virksomheder.
Det er anden gang på under et år, at Danmark får besøg af en amerikansk udenrigsminister. Sidste gang var det den tidligere minister, Mike Pompeo, oplyser TV2.
Tætteste allierede
Politisk reporter på TV2, Jesper Vestergren ser det som en skulderklap til Danmark, at USA ønsker at besøge Danmark så hurtigt og før Frankrig og Tyskland. Derudover kan det også være et tegn på, at de gerne vil tilbage i klimakampen.
Det er især emner som Danmarks og USA’s samarbejde i Grønland samt det arktiske områder, der har skabt en interesse fra USA. USA-kommentator for TV2, Torsten Jansen, mener desuden også, at Danmark er blevet en af USA’s tætteste allierede i Europa efter Brexit, hvor Danmark står tilbage som et fundament under det transatlantiske samarbejde for USA.
Den voksende interesse for Grønland
Det er ikke første gang vi hører om USA’s voksende interesse for Grønland. Det skabte sidst store overskrifter, da den tidligere præsident Donald Trump foreslog at købe Grønland i august 2019.
Dog er USA ikke de eneste med en voksende interesse for Grønland, men ledsages også af lande Rusland og Kina, der ønsker strategisk og økonomisk indflydelse. Den voksende interesse for Grønland skyldes bland andet klimaforandringerne, der gør at isen smelter og det skaber muligheder for nye sejlruter og råstofudvinding.