Dobbelt rod på statsborgerskabsområdet
Her hvor folketingsåret lakker mod enden, kan jeg se tilbage på nogle typiske temaer som Indfødsretsordfører. Der har været B31 om frakendelse af statsborgerskab ved bandekriminalitet, B82 om frakendelse af statsborgerskab ved narkokriminalitet samt B190 om frakendelse af statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet og endelig L230 om frakendelse af statsborgerskab ved bandekriminalitet. Det sidste lovforslag blev vedtaget. Og ja, den opmærksomme læser vil konstatere at B31 og L230 havde samme indhold.
Dansk Folkeparti fik også fremsat forslag om, at statsborgerskabsansøgere fra muslimske lande skal på en særskilt lov. Forslaget blev første behandlet i Folketingssalen samme dag som Dansk Folkepartis forslag om, at statsborgerskabsansøgere skal oplyse, om de er muslimer. Og begge forslag gav en hed debat i Folketingssalen. Een blev kaldt for barnlig, én blev omtalt som kommunist og en tredje nævnte ordet nazist. Jeg blev anklaget af Nye Borgerlige for at være kedelig. Men særskilte statsborgerskabslove med ansøgere fra Menaptlande, strider mod statsborgerretskonventionen artikel 5 om at statsborgerretsregler ikke må forskelsbehandle på grund af køn, religion, national eller etnisk oprindelse. Der kan således ikke inden for Danmarks internationale forpligtelser lægges vægt på en ansøgers religiøse overbevisning eller nationale oprindelse, i forbindelse med en ansøgning om dansk indfødsret.
Som jeg også anførte ved forhandlingen i Folketingssalen: Måden, vi har indrettet det her område på er rent faktisk, at vi stemmer to gange om det samme. Det vil sige, at aftalepartierne bliver enige om nogle kriterier i allerførste omgang. Derefter udsendes et cirkulære. I parentes bemærket fremsættes på statsborgerskabsområdet således ikke et lovforslag, som fastsætter kriterier. Og derfor foretages ikke en høring, hvor Dommerforeningen eller Advokatsamfundet, kan komme med bemærkninger til kriterierne. I kan her mellem linierne læse, at jeg finder den manglende høring meget chokerende. På grundlag af det producerede cirkulære optages de godkendte ansøgere på et lovforslag. Det lovforslag skal så stemmes igennem. Og det er lidt noget rod, at Folketinget sættes til at stemme for en liste af personer som jo allerede opfylder kriterierne. Når Dansk Folkeparti så oven i købet vil have to lovforslag, og vil stemme nej til det lovforslag som oplister godkendte ansøgere fra muslimske lande - så er det dobbelt rodet. Dansk Folkeparti vil således reelt stemme nej til de kriterier, som rent faktisk allerede er aftalt.
