Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

"Et kæmpe fejlskud" - kommuner raser over nyt lovforslag

Politik

24/01/2025 12:20

J. Bøgen

Kritikken går blandt andet på, at det fjerner dele af det kommunale selvstyre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I flere år har byerne Aarhus, Odense og København arbejdet på at reducere biltrafikken i bymidterne. Deres planer har inkluderet hastighedsbegrænsninger, cykelgader og vejlukninger for at fremme kollektiv transport og cykling.

Men et nyt lovforslag, som i øjeblikket er til høring, truer med at underminere disse initiativer.

Det skriver DR.

Vil forhindre kommunernes planer

Tim Vermund, socialdemokratisk klimarådmand i Odense, udtaler til DR, at lovforslaget vil forhindre kommunen i at gennemføre vigtige projekter i mobilitetsplanen.

Også i København og Aarhus er der bekymring over lovforslaget. Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold (S), peger på, at det vil være umuligt at gennemføre hastighedsændringer ved skoler eller justere trafikken i områder med høje trafikmængder.

I København har teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) kritiseret lovforslaget som et "kæmpe fejlskud", da det vil forhindre kommunen i at sænke hastigheden på flere strækninger, hvilket ellers kunne gøre byen tryggere for både cyklister og fodgængere.

Skal reducere bureaukrati

Lovforslaget, som har til formål at reducere bureaukrati, vil fjerne politiets rolle som myndighed på vejområdet og give kommunerne mere handlefrihed. Men det indfører samtidig en række restriktioner, som begrænser kommunernes muligheder for at ændre trafikken på veje med meget trafik.

For eksempel vil kommunerne ikke kunne ændre hastighedsgrænser på veje med mere end 4000 biler dagligt.

Flere kritikere ser lovforslaget som et angreb på det kommunale selvstyre, og i Dansk Cyklistforbund er der også bekymring for, at lovforslaget ignorerer de lokale behov og kun fokuserer på biltrafikkens fremkommelighed.

Transportministeren, Thomas Danielsen (V), ser derimod lovforslaget som et skridt mod at sikre bedre fremkommelighed for bilisterne og reducere bureaukrati. Han afviser kritikken og påpeger, at kommunerne fortsat vil have mulighed for at træffe beslutninger på mange områder af vejnettet.

Mest Læste

Annonce

27/01/2025

Hjælper dine indkæbsvaner med at forebygge udvikling af kræft?